Video: AC knækket af Brøndbys to fuldtræffere på tre minutter

AC Horsens og Hallur Hansson blev slået ud af Brøndbys to hurtige scoringer i første halvleg.Foto: Lars Juul

Video: AC knækket af Brøndbys to fuldtræffere på tre minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: AC Horsens kunne som ventet ikke stille noget op mod Brøndby, der sikkert hentede tre point med hjem til vestegnen via to scoringer midt i første halvleg.

Med nederlaget holder AC Horsens fast i 10. pladsen. Med mindre Esbjerg banker FCK, er AC trods en mager pointhøst sikker på minimum at slutte på 11. pladsen, når grundspillet er overstået om en uge.

AC Horsens fik den værst tænkelige start på kampen, da Brøndby med to scoringer et 16. og 19 minut bragte sig på 2-0. Det var gæsternes to første afslutninger i kampen.

Rodolph Austin scorede til 1-0 på et hovedstød efter et frispark. AC Horsens' forsvar snorksov i situationen, og den slags er der ikke plads til i Superligaen. Det burde AC-spillerne efterhånden have lært. Få minutter efter scorede Christian Nørgaard til 2-0. Du kan se begge mål herunder - artiklen fortsætter under.

Rodolph Austins mål til 1-0:

Christian Nørgaards mål til 2-0:

Den hurtige føring fik kampen til at falde til ro. AC Horsens forsøgte at presse på, og det blev til flere gode afslutninger. Tættest på var Kjartan Finnbogason, der måtte se Frederik Rønnow i Brøndby-målet diske op med en stor redning. Kort før pausen havde Bubcarr Sanneh et godt hovedstød, der også havde fortjent en bedre skæbne end at havne i hænderne på landsholdsmålmanden.

Første halvleg måtte afbrydes efter en halv time spil, da Kamil Wilczek sparkede Frederik Møller i hovedet, da han ville sparke en bold væk. Han fik en advarsel for forseelsen. Frederik Møller blev slået bevidstløs i situationen og måtte bæres fra banen. Han blev afløst af Martin Albrechtsen, der overraskende ikke var klar til en plads i startopstillingen.

I anden halvleg kontrollerede Brøndby begivenhederne. Gæsterne havde flere gode afslutninger, mens AC Horsens kæmpede for at komme frem til halve og kvarte muligheder.

Kim Aabech fik en friløber, men blev dømt offside. Set fra tribunen var det i bedste fald en hårfin korrekt kendelse.

Med 20 minutter igen misbrugte Kjartan Finnbogason en stor mulighed. Mathias Nielsen forlængede et hjørnespark til bageste stolpe, hvor angriberen i fri position fik afsluttet forbi mål.

Kim Aabech fik også en mulighed fra kanten af feltet, men angriberens afslutning fra kanten af feltet var for svag.

AC Horsens fik tilkæmpet sig en række hjørnespark og frispark på Brøndbys banehalvdel, men det lykkedes aldrig at omsætte det i en reducering.

I det 90. minut fik Teemu Pukki en friløber, men Steve Clark kom godt ud af sit mål og fik blokeret til hjørnespark. 

Martin Albrechtsen, der kom ind i første halvleg skabte ro i AC-forsvaret.

Bedste mand hos AC Horsens var anfører Mathias Nielsen.

De to holds startopstillinger:

AC Horsens: Steve Clark, Peter Nymann, Bubacarr Sanneh, Frederik Møller, Mikkel Jespersen, Lasse Kryger, Mathias Nielsen, Conor O'Brien, Hallur Hansson, André Bjerregaard, Kjartan Finnbogason.

Brøndby: Frederik Rønnow, Svenn Crone, Benedikt Röcker, Hjörtur Hermansson, Johan Larsson, Zsolt Kalmar, Christian Nørgaard, Rodolkph Austin, Hany Mukthar, Teemu Pukki, Kamil Wilczek.

AC Horsens møder på søndag Esbjerg i sidste runde af grundspillet.

 

Se alle højdepunkter fra kampen:

Video: AC knækket af Brøndbys to fuldtræffere på tre minutter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce