VIDEO: AC Horsens og FCKs 10 mand delte


VIDEO: AC Horsens og FCKs 10 mand delte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AC Horsens og FC København spillede søndag eftermiddag uafgjort 1-1, i en kamp, hvor Horsens spillede de sidste 55 minutter i overtal. Simon Okosun og Pierre Bengtsson scorede kampens mål.

HORSENS: Der var vigtige point på spil i kampen om at nå Superligaens top-6, da AC Horsens søndag eftermiddag tog imod de forsvarende mestre fra FC København.

Første halveg blev spillet i højt tempo og med store chancer i begge ender. Horsens var karakteristisk farlige på deres dødbolde og lange indkast.

Efter blot seks minutter var Bubacarr Sanneh tæt på, da han kom højest på et indlæg, men overliggeren reddede Robin Olsen i FCK-målet.

Kort efter var det gæsternes tur til at komme tæt på, og det lykkedes dem endda at få bolden i nettet. Benjamin Verbic' frispark strøg gennem Horsens-feltet og gik i mål, men linjedommeren vinkede for offside, og det forblev 0-0.

Mod slutningen af 1. halvleg opstod der drama på CASA Arena, da Verbic modtog direkte rødt, for at sparke ud efter Jonas Thorsen efter en duel. FCK måtte således spille de resterende 55 minutter i undertal.

På trods af det røde kort åbnede FCK 2. halvleg bedst. Kort inde i halvlegen fik indskiftede Pierre Bengtsson afsluttet efter flot opspil, men venstrebacken fik ikke ordentligt træf på bolden.

Herefter var Pieros Sotiriou tæt på, da Rasmus Falk efter en flot solotur spillede den cypriotiske angriber helt fri midt i feltet. Sotirious afslutning var dog en forkølet en af slagsen, og Jesse Joronen kunne uden problemer redde i Horsens-målet.

Efter en times spil blev scoringen åbnet, og det var hjemmeholdet fra Horsens, der fik bragt sig foran.

Kortegaard sendte et tidligt indlæg i brystet på Kjartan Finnbogason, som flot lagde bolden til rette for en fremadstormende Simon Okosun, der sparkede bolden fladt ind bag Robin Olsen i FCK-målet.

Bolden var knap nok givet op, før Horsens var tæt på at udbygge føringen. Kortegaard fandt igen Finnbogason med et tidligt indlæg, og denne gang afsluttede islændingen selv tæt under mål. I denne ombæring var Robin Olsen dog på plads, og fik afværget til hjørnespark.

Det lignede en Horsens-sejr, men et kvarter før tid fik gæsterne fra FCK udlignet. Pierre Bengtssons frisparksforsøg blev rettet af i muren, og gik i netmaskerne bag Joronen.

I kampens slutning var der chancer i begge ender, men der blev ikke scoret yderligere, og det endte med et remis på CASA Arena.

Kampen blev overværet af 4.751 tilskuere.

VIDEO: AC Horsens og FCKs 10 mand delte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce