VB-direktør: AC Horsens opfører sig respektløst

Det var ikke kun det, som skete i pausen, som fredag aften fik sindene i kog. Der blev også kastet med fadøl. Her er det AC Horsens' Mikkel Qvist, som overdænges med øl, men også VB's trænerbænk og Jacob Schoop fik smidt øl efter sig. Det betyder formentlig, at både AC Horsens og VB får en kontant hilsen fra Dansk Boldspil-Unions Disciplinærinstans. Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

VB-direktør: AC Horsens opfører sig respektløst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Henrik Tønder, direktør i VB, kalder pausequiz på Casa Arena i Horsens tåkrummende pinlig - AC-direktør Kristian Nielsen undskylder og medgiver, at et par af spørgsmålene skulle være udeladt.

Vejle: Henrik Tønder er hård i sin kritik af det, som foregik i pausen af lokalopgøret mellem AC Horsens og Vejle Boldklub.

Henrik Tønder, direktør i Vejle Boldklub, kalder dele af pausequizzen i fredagens kamp respektløs.

- Jeg har aldrig oplevet en pausequiz, som handlede om at finde de dårlige ting ved modstanderen og nedgøre modparten, siger Henrik Tønder.

De spørgsmål, Henrik Tønder henviser til, er spørgsmålene om VB's økonomi, salget af transferrettigheder og salget af klubben.

- Det var tåkrummende pinligt, respektløst og viser mangel på format, siger Henrik Tønder og tilføjer:

- Jeg kan garantere, at sådan noget aldrig kommer til at finde sted på Vejle Stadion. Heller ikke når vi får besøg af Horsens.

Pause-quizzen
AC Horsens kører i forbindelse med alle sine hjemmekamp en quiz via klubbens app.Til fredagens kamp på Casa Arena lød spørgsmålene således:

1) Vejle solgte klubben i 2016. Hvilke lande kommer de nye ejere fra?

2) Hvilken skov er Vejles foretrukne?

3) Hvilken tidligere Horsens-spiller tog fra VB til ACH i 2012 for at spille i Superligaen i stedet for 1. division?

4) Hvor mange point har AC Horsens fået flere end VB i Superligaen de sidste 10 år?

5) Hvor mange gange har VB haft overskud i løbet af de sidste 13 år?

6) Hvilket år solgte VB deres transferrettigheder for 18,4 millioner kroner?

Gik lidt over grænsen

Kristian Nielsen, direktør i AC Horsens, medgiver, at et par af spørgsmålene burde være udeladt.

- Jeg beklager, at vi gik til og lidt over grænsen i flere af spørgsmålene, og det er ikke god stil, siger Kristian Nielsen og fortsætter:

- Det var ikke vores mening eller intention at genere Vejle, og det undskylder jeg for.

Kristian Nielsen tilføjer, at alt, hvad der foregik i forbindelse med quizzen, var faktuelt sandt.

Underholdende drillerier

Op til lokalopgøret foregik der en del drillerier på de sociale medier, og den del finder Henrik Tønder underholdende og på sin plads i forbindelse med et lokalopgør.

- Det er ting, som har til formål at hype kampen og skabe noget nerve og opmærksomhed, men grænsen er nået med en pausequiz, som næsten udelukkende handler om at nedgøre modstanderen, mener Henrik Tønder.

AC Horsens og Vejle Boldklub mødes en gang mere i løbet af efteråret. Kampen, der spilles på Vejle Stadion, er endnu ikke programsat, men den spilles i eller i dagene omkring weekenden 4. og 5. november.

VB-direktør: AC Horsens opfører sig respektløst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce