Storspil af AC Horsens: Bronzevinderne fik tæv

AC Horsens Simon Okosun jubler efter sin scoring til 1 - 0 i sejren på 4-1 over Lyngby. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017

Storspil af AC Horsens: Bronzevinderne fik tæv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: AC Horsens har fået en forrygende start på den nye sæson. 2-1-sejren over AGF blev fulgt op af en ny triumf på 4-1 mod Lyngby. Bo Henriksen mandskab spillede flot fodbold krydret med fire mål af Simon Okosun, Lasse Kryger, Mads Bech og Tobias Arendal.

Der var masser af gode præstationer, men Bubacarr Sanneh, Jonas Thorsen og Simon Okosun var i en klasse for sig i sejren.

AC Horsens havde den første afslutning efter 20 sekunder. Kjartan Finnbogason fik trykket af fra kanten af feltet, men afslutningen strøg akkurat over overliggeren.

AC Horsens fortsatte i samme stil i kampens indledning. Efter 11 minutter kom Mads Bech til baglinjen, og det var kun med det yderste af fodboldstøvlen, at en Lyngby-spiller fik blokeret, Kjartan Finnbogasons afslutning tæt under mål.

På det efterfølgende hjørnespark hamrede Joseph Mensah bolden på stolpen.

Efter 20 minutter fik Martin Ørnskov Lyngbys første store chance, men midt for mål fik han prikket bolden forbi mål.

I det 26. minut testede Lasse Kryger overliggeren. Et langt indkast fra Mads Bech blev forlænget af Okosun, så Lasse Kryger kunne heade på mål.

AC Horsens overtag gav bonus efter 35 minutter. Jonas Thorsen sendte perfekt bolden ind i hovedet på Simon Okosun, der lige så flot headede bolden i mål.

Lyngby burde have udlignet kort før pausen, da Kim Ojo kunne sparke på mål i helt fri position. AC-keeper Jesse Jorenen stod helt ude ved stolpen, men angriberen valgte at sparke lige i favnen på ham.

Netop som tillægstiden til første halvleg gik i gang, sendte Jonas Thorsen en blød bold ind foran Lyngby-målet. Keeper Mikkel Andersen gik helt galt af bolden, og så kunne Lasse Kryger heade bolden i mål til 2-0.

AC Horsens kom skidt ud til anden halvleg. Lyngby overtog alt spillet og fik sat hjemmeholdet under pres. Det gav flere farlige situationer foran AC-målet.

En reducering var under opsamling, men efter 60 minutter lukkede Mads Bech kampen, da han med et tørt venstrehug sendte bolden i mål til 3-0 via indersiden af stolpen.

Lyngby fik reduceret til 3-1 efter 68 minutter. Jesper Christjansen fik sendt bolden i mål med en afslutning fra kanten af feltet.

Tobias Arendal afløste et kvarter før tid Lasse Kryger, og med 10 minutter igen udnyttede han, at Martin Ørnskov fumlede med bolden midt på egen banehalvdel. Det gav en gratis friløber til AC-spilleren, der køligt sendte bolden i mål til 4-1.

Mads Bech var eneste ændring i forhold til AC Horsens premiere-sejr over AGF. Han afløste Mikkel Qvist i startopstillingen. Det var samtidig hans førsteholdskamp nummer 25 for AC Horsens.

AC Horsens spiller igen på lørdag ude mod OB.

Opdatering: Ved en fejl stod der i artiklen, at AC Horsens vandt 1-0 over AGF. Holdet vandt selvfølgelig 2-1.

De to hold
AC Horsens: Jesse Jorenen, Jonas Thorsen, Bubacarr Sanneh, Alexander Ludwig, Thomas Kortegaard, Joseph Mensah, Delphin Tshiembe, Simon Okosun, Mads Bech, Kjartan Finnbogason, Lasse Kryger. Lyngby: Mikkel Andersen, Casper Højer Nielsen, Thomas Sørensen, Hallgrimur Jonasson, Jeppe Brandrup, Mathias Hebo Rasmussen, Martin Ørnskov, David Boysen, Mikkel Rygaard, Kristoffer Larsen, Kim Ojo.

 
AC Horsens og Mads Bech lammetævede Lyngby med 4-1. Foto: Claus Fisker, Scanpix
AC Horsens og Mads Bech lammetævede Lyngby med 4-1. Foto: Claus Fisker, Scanpix

Læs vores liveopdatering herunder:

Live Blog AC Horsens - Lyngby

Bo Henriksen jubler efter scoringen til 2 - 0 - Regnen blev glemt et kort øjeblik. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017
Bo Henriksen jubler efter scoringen til 2 - 0 - Regnen blev glemt et kort øjeblik. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017

Simon Okosun jubler efter sin scoring til 1 - 0. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017
Simon Okosun jubler efter sin scoring til 1 - 0. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017
Lyngbys Kristoffer Larsen ærgrer sig. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017
Lyngbys Kristoffer Larsen ærgrer sig. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017
Bo Henriksen jubler efter scoringen til 2 - 0 - Regnen blev glemt et kort øjeblik. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017
Bo Henriksen jubler efter scoringen til 2 - 0 - Regnen blev glemt et kort øjeblik. Foto: Claus Fisker/Scanpix 2017

Storspil af AC Horsens: Bronzevinderne fik tæv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce