Søren Reese forstår at bruge hovedet

Søren Reese er holdets nye stærke spiller i hovedspillet, både i forsvar og angreb. Foto: Martin Ravn.

Søren Reese forstår at bruge hovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AC Horsens havde kontakt med Søren Reese for knap fire år siden, men dengang havde han allerede en aftale med Viborg.

Horsens: AC Horsens mister en del af sine luftskyts, fordi Ajo Okosun er taget til FC Midtjylland - men manden, der skal bruge hovedet på Mikkel Qvists lange indkast er Søren Reese, der er kommet fra Viborg.

- Jeg er kun 1,85 høj, men selv om jeg kun er en lille fyr i sammenligning med Okosun, har jeg en springkraft og en eksplosivitet, så jeg gerne vil blande mig i hovedstødsduellerne. Det stammer fra den tid, da jeg gik til atletik, siger Søren Reese.

- Jeg har spillet seks-syv kampe mod AC Horsens, og vi har været irriterede over Mikkel Qvists indkast. Det er, som om modstanderne får 30 hjørnespark i en kamp. Nu glæder jeg mig til at være en del af det, og mon ikke, vi finder på et eller andet. Det handler jo ikke kun om, at vi skal heade bolden direkte i mål. AC Horsens har også været farlig på nedfaldsboldene, siger Søren Reese uden at afsløre noget før mandagens kamp i Parken.

- Jeg har været tryghedsnarkoman, men nu har jeg fået lyst til at udfordre mig selv. Jeg har fået kontrakt i FC Midtjylland fra 2019, og jeg vil bruge mit år i Horsens til at udvikle mig og vinde fodboldkampe og hjælpe AC Horsens til at blive i Superligaen.
Søren Reese, ny forsvarsspiller i AC Horsens.
Søren Reese
Søren ReeseFødt: 29. juli 1993 (24 år)

Søn af den tidligere Frederikshavn-målmand Torben Reese

Bor i Aarhus

Jurastuderende

1,85 meter høj

Første klub: Ingstrup SF

2007-2009: Blokhus

2009-2014: Jammerbugt FC, 150 kampe, 11 mål

14. august 2010: Første divisionskamp i startopstillingen, 2. division mod B1908.

2015-2018: Viborg, 95 kampe, seks mål

2018-2019: AC Horsens, på leje fra FC Midtjylland

2019: Kontrakt i FC Midtjylland

Tilbud fra AC Horsens

Bo Henriksen røber, at Søren Reese var en af de spillere, han var ude efter i sin første sæson som cheftræner i AC Horsens.

- Ja, det er rigtigt. Det var, mens jeg spillede for Jammerbugt FC. Bo Henriksen tilbød mig en uges prøvetræning, men på det tidspunkt havde jeg allerede lavet en aftale med Viborg, så det blev ikke til noget.

- Tre et halvt år senere er det blevet aktuelt igen. Det var en skuffelse, at Viborg rykkede ned i 1. division og ikke formåede at rykke op igen. Det kiksede på sidste spilledag. Hvis Viborg var rykket op, var jeg måske blevet i klubben. På den anden side var tiden kommet til at prøve noget nyt.

- Jeg har været tryghedsnarkoman, men nu har jeg fået lyst til at udfordre mig selv. Jeg har fået kontrakt i FC Midtjylland fra 2019, og jeg vil bruge mit år i Horsens til at udvikle mig og vinde fodboldkampe og hjælpe AC Horsens til at blive i Superligaen. Jeg har prøvet at rykke ned. Det ønsker jeg ikke at opleve igen, siger han.

Far var divisionsspiller

Søren Reese svarede hurtigt på forskellige spørgsmål, men studsede, da vi kom til at tale om hans oprindelse og relationer i fodboldmiljøet.

- Reese - du er vel ikke i familie med Frederikshavns gamle målmand Torben Reese?

- Kender du ham? Det er min far. Det har jeg godt nok aldrig været udsat for før. Jeg troede ikke, han var kendt. Jeg troede, det var Allan Reese, der var kendt for Reese-navnet, og vi er også i familie. Jo, min far spillede fire sæsoner på Frederikshavns divisionshold. Han er 73 år i dag og kører land og rige rundt for at følge mine kampe. Jeg har en fin opbakning.

Ny træner

Søren Reese har haft en del forskellige trænere, Søren Kusk, Henning Pedersen og Bo Zinck i Jammerbugt, Johnny Mølby, Auri Skarbalius og Steffen Højer.

- Bo Zinck har betydet meget for min karriere. Det er svært at sige, hvem der har været den bedste træner, jeg har haft. De har haft stor betydning på hver sin måde.

- Jeg har allerede oplevet Bo Henriksen, og jeg kan godt lide, at han siger tingene lige ud. Der er ingen skjult dagsorden, siger Søren Reese.

- Jeg har fået en god modtagelse i AC Horsens. Jeg noterede mig, at der ikke er kliker. Alle taler med hinanden. Jeg kører sammen med Bjarke Jacobsen og Kevin Mendoza, der som jeg bor i Aarhus, og de har gjort det let at falde ind i truppen.

Søren Reese var i kyndinge hænder allerede i Blokhus sammen med senere topspillere som Conor O'Brien og Quincy Antipas.

- Dengang var jeg midtbanespiller og kantspiller. I Viborg spillede jeg hele tiden i midterforsvaret, men jeg har det fint med at spille i ventre side i et tre-mands-forsvar, hvis det er det, vi skal satse på, siger han.

Det var en del af eksperimenterne i den sidste test mod Esbjerg.

Læser jura

Søren Reese er ikke som andre professionelle fodboldspillere. Selv om han spiller fodbold på fuldtid, er han i fuld gang med jurastudier.

- Jeg harlæst jura i seks år. Jeg har et år tilbage, indtil jeg bliver kandidat. Det er sundt at have noget ved siden af fodbolden, og det har jeg især oplevet, mens det gik dårligt for mit fodboldhold. Om et år er jeg færdig som jurist, og det passer med, at jeg skal til FC Midtjylland, siger Søren Reese.

Jurastudierne passer fint ind i billedet af AC Horsens' nye forsvarsspiller. Han er vant til at bruge hovedet - også uden for banen.

Søren Reese forstår at bruge hovedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce