Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Overraskende statistik: AC Horsens er duks i Superligaen på dette område

Ayo Okosun fik rødt kort mod OB, men det ændrer ikke ved, at AC Horsens er superligaens mest fairspillende hold. Foto: Claus Fisker, Scanpix.

Overraskende statistik: AC Horsens er duks i Superligaen på dette område

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Henriksen tordner ofte om at gå til stålet og smadre modstanderne. Det er hans jargon, men statistikken viser, at AC er det mest fairspillende hold efter de første 11 runder.

Horsens: Vi saver dem midt over. Vi skal sidde tæt på dem og spille fysisk hårdt.

AC Horsens' manager Bo Henriksen taler altid lige ud af posen. Det er hans jargon. AC Horsens har også en meget fysisk præget spillestil, men der bliver ikke gået over grænsen.

Statistikken viser, at AC Horsens efter de første 11 spillerunder i Superligaen er rækkens mest fairspillende hold. Blot 14 advarsler og et enkelt rødt kort - efter to gule - er det blevet til. Det blev heller ikke til gule kort i 1-0 sejren over Randers. OB er nærmeste konkurrent i fairplaystillingen, men fynboerne har i modsætning til AC Horsens haft to røde kort sammen med 14 advarsler.

I den anden ende af skalaen befinder FC København og AGF sig med henholdsvis 28 og 27 advarsler og et rødt kort til hver.

Statistik på AC Horsens
Udvalgte punkter fra den omfattende statistik om AC Horsens:Flest frispark: Kjartan Finnbogason 23 i 11 kampe

Flest bolderobringer: Joseph Mensah 10 i 11 kampe

Flest clearinger: Alexander Ludwig 118 i 11 kampe

Flest vundne luftdueller: Ayo Okosun 73 i 9 kampe

Flest afslutninger: Kjartan Finnbogason 30 i 11 kampe

Flest tacklinger: Ayo Okosun 24 i 9 kampe

Flest afleveringer: Jonas Thorsen 479 i 11 kampe

Flest løbne kilometer: Jonas Thorsen 128,218 km i 11 kampe

 

 

Kilde: Superliga.dk

Bedst til at heade

Der laves en omfattende statistik på superligaspillerne. Antal vundne tacklinger er et af punkterne, og her har AC Horsens tre spillere med i top otte. Ayo Okosun har på tredjepladsen haft 24 tacklinger. Jonas Thorsen og Mads Døhr Thychosen har begge 21 på en delt 7. plads. Det hører med, at Ayo Okosun og Mads Døhr Thychosen kun har spillet ni kampe. Alle andre har spillet 11 kampe. Brøndbys Christian Nørgaard topper med 32 tacklinger.

Hvis man kigger på statistikken over begåede frispark, har AC Horsens en særlig spiller, der skiller sig ud. Det er Kjartan Finnbogason. Angriberen står noteret for at have begået 23 frispark i 11 kampe. Det rækker til en femteplads i den statistik. Jonas Damborg fra Hobro topper med 30 frispark.

Listen over spillere med flest clearinger er også med AC-spillere i top 10. Det er Alexander Ludwig med 118 clearinger og Bubacarr Sanneh med 86. Det rækker til henholdsvis en 2. og 7. plads. Victor Nelsson fra FC Nordsjælland topper listen med 130.

AC Horsens er stærk i hovedspillet, og det er ikke overraskende, at Ayo Okosun er bedst af alle i Superligaen med 73 vundne hovedstødsdueller. Bubacarr Sanneh er nr. seks på listen med 40 vundne dueller.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.