Ny AC-stopper vil udnytte gylden mulighed

Mads Juel Andersen drømmer om at erobre pladsen som midtstopper ved siden af Alexander Ludwig. Foto: Søren E. Alwan

Ny AC-stopper vil udnytte gylden mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mads Juel Andersen vil gøre alt for at blive ny makker til Alexander Ludwig. De kender hinanden fra et fælles år i HB Køge, hvor de skabte 1. divisions bedste forsvar.

Horsens: Mads Juel Andersen er ny på Langmarksvej. AC Horsens lavede en kontrakt med forsvarsspilleren for flere måneder siden, og nu er det blevet alvor, og den 20-årige midtstopper vil efter en lang periode uden spilletid i Brøndby gøre alt for at blive afløser for Bubacarr Sanneh.

- Jeg har glædet mig til at komme i gang. Der er mange nye mennesker, jeg skal lære at kende, men jeg kender heldigvis nogle stykker, og når fodbolden først triller, går det hurtigt, siger Mads Juel Andersen.

Han kender især Alexander Ludwig. I forrige sæson spillede de sammen i HB Køge og var med til at skabe 1. divisions bedste forsvar i den sæson.

Det samarbejde vil Mads Juel Andersen gerne genoptage, og så satser han på at udnytte, at han i øjeblikket er den eneste direkte afløser, der er hentet ind til AC Horsens, efter Bubacarr Sanneh er solgt til FC Midtjylland. Manager Bo Henriksen har talt om yderligere forstærkning til midterforsvaret. Mathias Nielsen er også en mulighed ligesom Delphin Tshiembe spillede pladsen med succes i efterårets to sidste kampe, men Mathias Nielsen er ikke klar til at spille endnu, og Delphin Tshiembe skal først i dialog med Bo Henriksen om en eventuel fremtid som stopper.

- Jeg har en god chance for at vise mig frem. I Brøndby var jeg ikke tæt på spilletid, men nu er der muligheder, og det er alt andet lige lettere at vise noget i testkampe, siger Mads Juel Andersen.

Han forventer, at han hurtigt vil kunne finde ind et godt samarbejde med Alexander Ludwig.

- Vi havde det godt sammen i HB Køge både på og uden for banen. Jeg kan lære meget af ham, og så giver det en stor tryghed, at vi ved, hvor vi har hinanden, siger Mads Juel Andersen.

Alexander Ludwig peger på, at gode relationer er afgørende for succes.

- Det er forskelligt fra stopper-par til stopperpar. Jeg fandt hurtigt sammen med Bubacarr Sanneh, og god kemi på banen og ikke mindst uden for er meget vigtigt er min erfaring, siger Alexander Ludwig.

- Der er brug for en indbyrdes forståelse i midterforsvaret og stor tillid til hinanden. Det er derfor, at kemien er nødt til at være god. Hvis jeg har øje på bolden, skal jeg stole 100 pct. på, at min makker nok skal redde mig i hullerne bagved. Sådan havde jeg det med Bubacarr Sanneh og med Mads Juel Andersen i HB Køge.

- Det handler også om at få fordelt rollerne, så vi får det bedste frem i begge spillere. Vi skal give plads til hinanden, siger Alexander Ludwig, der har rollen som dirigent.

Først gang, at duoen Ludwig og Juel Andersen får chancen bliver formentlig i testkampen mod Silkeborg den 18. januar.

Vi havde det godt sammen i HB Køge både på og uden for banen. Jeg kan lære meget af ham, og så giver det en stor tryghed, at vi ved, hvor vi har hinanden.
Mads Juel Andersen

Ny AC-stopper vil udnytte gylden mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce