Nedtur for Nymann: Pragtfuld flugter til ingen verdens nytte

Peter Nymann havde som i denne kamp mod AaB svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, da han havde lavet et kongemål mod Esbjerg, men til ingen verdens nytte. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Nedtur for Nymann: Pragtfuld flugter til ingen verdens nytte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rutinerede Peter Nymann ærgrer sig over, at efteråret har været en lang rutsjetur med for mange op- og nedture. Stabiliteten i præstationerne mangler.

Horsens: - Vil du høre noget om, hvordan jeg kunne lave så flot et mål....

Altid lunefulde Peter Nymann har en lille uge efter 2-1 nederlaget til Esbjerg ikke glemt sin flotte flugter, der udløste en reducering til 2-1, og man fornemmer, at holdkammeraterne også har hørt om Nymanns sublime sparketeknik de seneste dage.

- Jeg har lavet mange mål, men det her var absolut et af de bedste, slår en kæphøj Peter Nymann fast.

Normalt får han ikke mange chancer for at nærme sig modstandernes mål som back og slet ikke ved dødbolde, hvor hans hovedopgave er at løbe eventuelle omstillinger op.

- Mon ikke mine chancer for at komme længere frem på banen ved de dødbolde bliver bedre oven på sådan et mål, smiler Peter Nymann.

At målet trods dets flotte karakter ikke stryger helt til tops på Nymanns interne hitliste skyldes formentlig omstændighederne. Det flotte mål kunne ikke forhindre et nederlag, og scoringen kunne ikke slette indtrykket af en dårlig præstation af AC Horsens.

- Jeg har grinet lidt af min egen jubel efter målet. Jeg når lige at få armene op, men så kommer jeg til at se op på uret, og kan se, at tiden nærmest er gået. Det var en ærgerlig fornemmelse, for målet nåede ikke at få indflydelse på kampen. Havde jeg scoret fem minutter før, havde vi haft muligheden for at skabe yderligere en chance for at udligne, siger Peter Nymann, der trøster sig med, at selvtilliden er i top til næste gang, han får muligheden for at afslutte langt ude fra.

Sammen med holdkammeraterne har han brugt den forløbne uge på at analysere nederlaget til Esbjerg.

- Vores energi i begyndelsen af kampen var god, men deres mål til 1-0 rystede os. Vi lavede flere fejl ved den scoring, siger Peter Nymann.

I sidste sæson kom AC Horsens bagud mange gang, men holdet formåede tit at få vendt kampenes udvikling.

- Det kendetegner et godt hold, at man kan komme tilbage i kamp. Det lykkes, fordi man stoler på hinanden og på, at man gør det rigtige, siger AC-spilleren. Vi kom også bagud i Brøndby, men vandt, siger Peter Nymann.

Han efterlyser et mere stabilt udtryk i resten af efteråret.

- Vi skal have den energi, som Bo Henriksen taler så meget om, med os, og så handler det om at spille mere stabilt. Vi vil stadig tabe og vinde kampe, men præstationerne må ikke svinge så meget, som de hidtil har gjort, siger Peter Nymann.

Vi skal have den energi, som Bo Henriksen taler så meget om, med os, og så handler det om at spille mere stabilt. Vi vil stadig tabe og vinde kampe, men præstationerne må ikke svinge så meget, som de hidtil har gjort.
Peter Nymann

Nedtur for Nymann: Pragtfuld flugter til ingen verdens nytte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce