Millionoverskud i AC Horsens

Der er grund til store smil i AC Horsens både sportsligt og økonomisk går det godt på Langmarksvej. Foto: Henning Bagger, Scanpix

Millionoverskud i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

For tredje år i træk har superligaklubben sorte tal på bundlinjen. Spillersalg og større sponsorindtægter trækker op, men til gengæld kostede speedway et tab på over 600.000 kr.

Horsens: AC Horsens har i denne sæson haft stor sportslig succes, og det har smittet af på forretningen AC Horsens. Regnskabet for 2017 er blevet offentliggjort, og det viser et overskud på 2,4 mio. kr. efter skat.

- Vi er meget tilfredse. Resultatet er kommet af spillersalg, over 100 nye sponsorer og en stram styring af vores omkostninger, siger direktør Kristian Nielsen.

Det er salget af Bubacarr Sanneh og Mads Bech, der har kastet nogle millioner af sig i transferindtægter. AC Horsens har også solgt André Bjerregaard, men for et beskedent beløb.

AC Horsens lå på 5. pladsen i efteråret, da den første portion tv-penge blev udbetalt, så der var der også ekstra penge at hente i forhold til det budgetterede.

I efteråret introducerede AC Horsens begrebet hjertesponsorer, hvor en række af klubbens trofaste sponsorer valgte at give et ekstra bidrag i de kommende tre sæsoner. Selv om der kun er tale om beløbet for en halvsæson, har det også været med til at løfte sponsorindtægterne.

Speedway har til gengæld trukket den anden vej.

- Det gav underskud at afvikle Grand Prix'et i 2017. Det er et beløb på 600.000-700.000 kr., og vi havde jo regnet med at tjene på det, som i de foregående år, siger Kristian Nielsen.

Der skal også afvikles speedway i Horsens i de kommende tre år.

- Men i vores nye aftale, har vi ikke risikoen, og set over de første tre år, vi afviklede speedway, har det givet overskud, siger Kristian Nielsen.

Med overskuddet på 2,4 mio. kr. er det tredje år i træk, at AC Horsens har overskud.

I 2014 var der et stort minus på 10,4 mio. kr. I 2015 var løb det akkurat rundt, mens der i 2016 var et overskud på 429.000 kr.

Overskuddet i 2017 bliver brugt til at polstre egenkapitalen. Den er ved indgangen til 2018 på 7.630.000 kr.

- Når det går godt, skal man ligge til side til dårlige tider, siger Kristian Nielsen.

AC Horsens vil gerne polstre sig, så klubben i tilfælde af en nedrykning, kan satse på at rykke op igen og samtidig undgå den økonomiske nedsmeltning, som den seneste nedrykning udløste.

- Vi har ikke et mål for, hvor stor egenkapitalen skal være, men der skal mere til. I første omgang glæder vi os over resultatet for 2017. Der er andre klubber, der trods sportslig succes har haft underskud, siger Kristian Nielsen, der blot behøver at rette blikket mod Lyngby for at få bekræftet den udmelding.

AC Horsens kan også glæde sig over, at 2018 tegner mindst lige så økonomisk lys som 2017.

- Vi forventer at komme ud af 2018 med et overskud, siger Kristian Nielsen, der ikke vil sætte tal på overskuddets størrelse.

Den sikre udmelding kommer, fordi AC Horsens tidligere på året solgte Jesse Joronen for et beløb i omegnen af syv mio. kr. til FC København.

- Oprindeligt sigtede vi efter et nul-resultat i 2017, men salget af Jesse Joronen betyder, at vi nu regner med et overskud, siger Kristian Nielsen.

Nøgletal i AC Horsens' regnskab for 2017
Årets resultat:

2014: minus 10,4 mio. kr.

2015: 174.000 kr.

2016: 429.000 kr.

2017: 2.405.00 kr.

Egenkapital:

2014: 2,5 mio. kr.

2015: 2,7 mio. kr.

2016: 5,2 mio. kr*

2017: 7.6 mio. kr.

*AC Horsens gennemførte i 2016 en aktieemission, som gav 2,3 mio. kr.

Millionoverskud i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce