Luften er renset i AC Horsens

Søren Reese garanterer, at AC Horsens ikke kommer til at mangle energi i kampen mod Hobro. Foto: Claus Fisker/Scanpix

Luften er renset i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nederlaget til Sønderjyske gjorde ondt på AC-spillerne, men spillerne har fået talt ud og vil svare igen med en trods-reaktion mod Hobro.

Horsens: Forsvarsspilleren Søren Reese har i den nye sæson båret anførerbindet, og oven på nederlaget til Sønderjyske for en uge siden har der været brug for at få samlet truppen op oven på den kollektive skuffelse.

- Vi har haft en god snak, hvor alle fik mulighed for at få sagt det, de ville, og jeg kan godt garantere, at vi ikke kommer til at gå ned på energi og power mod Hobro, siger Søren Reese.

Det var netop et af problemerne mod Sønderjyske. Haderslev-mandskabet spillede langt fra en blændende kamp, men AC Horsens ramt skævt på skiven i forhold til netop energi og vilje.

- Vi har forpligtiget hinanden som hold og over for os selv på, at det ikke kommer til at ske igen. Jeg ved ikke, hvorfor energien har manglet i vores to seneste kampe. Hvis jeg vidste det, havde jeg stoppet det. Vi har brug for flere gode oplevelser sammen, som vi fik det i Parken mod FCK, siger Søren Reese.

- Mod Sønderjyske manglede vi den sidste tro på os selv og i hinanden. I Parken var ingen i tvivl om, at hvis man lavede en fejl, var sidemanden klar til at redde dig. Den samme følelse havde vi ikke i Haderslev, siger Søren Reese.

Rundt om AC-Hobro
Thomas Kortegaard, der spillede kamp nummer 300 for AC Horsens i udekampen mod SønderjyskE, blive hyldet for sit jubilæum i forbindelse med kampen mod Hobro. Han bliver den kun sjette spiller hos "de gule", der runder 300 kampe. Han debuterede den 18. juli 2007 på udebane mod AGF, og de 300 kampe fordeler sig med 169 i Superligaen, fire kampe i Europa League, 100 i 1. division og 27 pokalkampe. Thomas Kortegaard har scoret 21 mål, heraf to i Europa League, hvilket gør ham til AC's topscorer i den turnering.AC Horsens indgik mandag en femårig kontrakt med den norske midtbanespiller Sivert Heltne Nilsen. Han bliver den tredje norske spiller hos AC Horsens gennem tiderne. Den første var Bjørn Bergene i 1996, og den anden Magne Sturød i 2007.

Peter Nymann står foran sin superligakamp nummer 250 i alt, heraf 57 for AC Horsens.

Kilde: Hans Kleberg

Noget at bevise

Der er skiftet meget ud på AC Horsens' hold op til denne sæson, men det er ikke årsagen til de svingende præstationer.

- Man siger jo, at nye mennesker giver ny energi. Sådan har jeg også følt det, men vi har bare ikke vist det i de seneste kampe. Vi har trænet hårdt i ugens løb, og der har der bestemt ikke manglet energi, siger forsvarsspilleren.

- Jeg glæder mig til kampen mod Hobro, fordi vi har noget at bevise, og hvis Hobro ikke stiller sig helt ned i eget felt, skal det nok blive en god kamp. Vi har flere og flere spillere, der melder sig klar, så konkurrencen om pladserne er blevet øget. Det hjælper også i forhold til energien, for alle er nødt til at give sig fuldt ud, siger Søren Reese.

AC Horsens har bl.a. målmand Matej Delac klar igen efter en pause på to kampe. Oven i er nordmanden Sivert Heltne Nilsen hentet til, og han ventes også at få debut i opgøret mod Hobro. Mathias Nielsen er ligeledes ved at være sin skade kvit, og det øger altsammen kampen om pladserne i startopstillingen.

Luften er renset i AC Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce