Jubilæumsfest hos de glade amatører

Bjarne Jensen var på Casa Arena for første gang til jubilæumsfesten. Her ses han med sin kone Jill. Foto: Charlotte Adsbøl.

Jubilæumsfest hos de glade amatører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bjarne Jensen, manden bag HFS' oprykningen til 2. division, var på Casa Arena for første gang for at fejre 30 års jubilæum.

Horsens: For 30 år siden sikrede Horsens FS oprykning til 2. division med en 3-2 sejr over B1909. 

Det blev fejret i forbindelse med AC Horsens' superligakamp mod Sønderjyske.

Bjarne Jensen, tidligere topspiller i AGF, Aalborg Chang, Morton og Groningen, var cheftræner fra 1987 til 1989. Det var første gang, han var på Casa Arena - bortset fra et besøg i HFS Caféen, da han var foredragsholder i HFS' veteraner.

- Vi var de glade amatører i 1987, sagde Bjarne Jensen. Alle spillere havde fuldtidsarbejde, så der var fyraftenstræning. Folk kom direkte fra arbejde. Carl Trane, der var shippingman, kom tre minutter, før træningen startede og tog tilbage på arbejde efter træningen. Det imponerede mig.

- Jeg var også imponeret over, at vi kunne mønstre 50 busser med tilskuere til kampen mod B1909 i Odense. De var med til at bære os frem til sejren.

- Steen Engby var skadet, men han ville gerne spille, selv om han kun kunne spille for 60 procent. Mit gode hjerte sagde, at han skulle have lov at være med, og han lavede to mål. Uden ham var vi aldrig rykket op. Erik Boldt lavede det tredje mål, sagde Bjarne Jensen.

Steen Engby blev sæsonens topscorer med 18 mål, Erik Boldt og Jørn Simmenæs scorede hver 12 gange. Målscoren var 56-22.

- Det var sjovt at møde alle spillerne igen. Michael Olsen var den eneste, jeg ikke kunne genkende, men da jeg fandt ud hans navn, kom alle minderne frem. Der var et par af reserverne, jeg ikke kunne huske. Det er trods alt 30 år siden, sagde succestræneren fra 1987.

Bjarne Jensen, der efterhånden er blevet 74 år, var også træner i Brande og Silkeborg. Han havde sin skotske kone gennem 48 år Jill med til jubilæumsfesten.

- I Silkeborg blev det også til oprykning i min første sæson, sagde han.

Bjarne Jensen ser alle Silkeborgs hjemmekampe på det nye stadion og har stadig kontakt til sin hollandske klub Groningen. Han tager ud og kigger på spillere for klubben uden at få en krone for det, og han tager gerne imod sine gamle holdkammerater, når de er på spiontogt efter spillere i Danmark. Senest Hugo Hovenkamp, der var venstre back for Holland i VM-finalen i Argentina i 1978.

HFS'erne til jubilæumsfesten var Jens Peter Nielsen, Carl Trane, Steen Engby, Thomas Nyland, Jørn Simmenæs, Torben Jakobsen, Claus Bo Jensen, Erik Boldt, Jan Mortensen, Helge Petersen, Tommy Hansen og Michael Olsen samt co-træner Erling Fisker og lederne Ole Lund, Helge Nielsen og Klaus Møller.

Der var afbud fa Glenn Jørgensen, Jens Erik Mortensen, Jesper Hansen, Mogens Tang, Steven McDermott, Erik Østergaard, René Jensen og Christer Størup, der også var med i truppen i 1987.

 

 

Jubilæumsfest hos de glade amatører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce