Jonas Borring: De seneste to år har været de lykkeligste i mit liv

Jonas Borring fik debut i AC Horsens mod sin eks-klub FC Midtjylland i februar. Arkivfoto

Jonas Borring: De seneste to år har været de lykkeligste i mit liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jonas Borring har fundet lykken i privatlivet og på fodboldbanen efter skiftet til AC Horsens.

Horsens: - De seneste to år har været de lykkeligste i mit liv.

Ordene kommer fra Jonas Borring, 33-årig tidligere landsholdsspiller fra AC Horsens.

Udtalelsen er overraskende. Man kunne synes, at tiden med seks A-landskampe og det vigtige mål i 1-1 kampen i Grækenland, hans tid som Danmarks dyreste fodboldspiller, da han blev solgt fra OB til FC Midtjylland og tiden før dramaet i Randers var lykkeligere.

- Jeg er flyttet sammen med en pragtfuld fynsk pige, og jeg er flyttet fra Ikast tilbage til Odense. Livet er skønt. I foråret var jeg nedtrykt over min fars sygdom, men nu har han det godt igen, siger Jonas Borring.

Den 33-årige fynbo er noteret for seks A-landskampe, en U21-landskamp, hvor han scorede sejrsmålet i 2-1 sejren i Holland, fire U-20-landskampe og en U-18-kamp.

Første gang, han dukkede op på disse breddegrader, var, da nedrykningsdømte B1913 vandt 4-2 over AC Horsens og var med til at ødelægge en sikker oprykning for "de gule", endda i Horsens Idrætspark. Borring imponerede med to mål.

- Den kamp kom til at betyde noget for hele min karriere, fastslår han.

Han kom til OB og kom på landsholdet. Han kom på ligalandsholdet i 2007 og 2009, og Jens Ørgaard hentede ham til FC Midtjylland for et beløb omkring 20 millioner kroner - de penge, som FC Midtjylland havde fået, 30 millioner kroner, for salget af Simon Kjær til Palermo.

- Der var masser af muligheder for at komme til udlandet, ikke mindst i engelsk fodbold. Jeg kunne godt tænke mig at komme til udlandet, men af en eller anden grund blev det aldrig til noget, konstaterer han.

- Jeg er ikke blevet en dårligere fodboldspiller siden. Der er ikke en eneste grund til, at jeg ikke skulle nå samme niveau, siger han.

Jonas Borring har været rundt om Randers, Brøndby og FC Midtjylland.

Jeg scorede to mål for B1913, da vi vandt 4-2 i Horsens, og de to mål kom til at betyde noget for hele min karriere.
Jonas Borring, tidligere landsholdsspiller, nu AC Horsens.
Fakta
Jonas BorringFødt 4. januar 1985 (33 år)

Bor i Odense

Seks A-landskampe, et mål

1 U-21-landskamp, matchvinder mod Holland, 2-1.

Fire U20-landskampe, en U18-landskamp

Fire landskampe på ligalandsholdet

Ungdomsfodbold i Glamsbjerg, Årslev, Dalum

Seniorfodbold:

2003-2004: B1913, 16 kampe, syv mål

2004-2008: OB, 86 kampe, 11 mål

Rekordhandel, juni 2008, solgt til FC Midtjylland for omkring 20 millioner kroner.

2008-2012: FC Midtjylland, 121 kampe, 24 mål

2012-2016: Randers FC, 76 kampe, 14 mål

2016: Brøndby, 1 kamp.

2016-2018: FC Midtjylland

2018-2020: AC Horsens

Årets spiller i Randers

Han var årets spiller i Randers og havde stor succes, indtil den velkendte sag med holdkammeraten Christian Keller, som havde et forhold til Jonas Borrings kone, fik Borring til at forlade klubben.

- Jeg har lagt den sag bag mig, og jeg gider ikke tale om det længere. Jeg er kommet videre, understreger han.

- Jeg kom tilbage til FC Midtjylland, men pludselig fik jeg kun 10-15 minutters spilletid i kampene. Jeg har altid spillet på førsteholdet og har ikke trænet for at være indhopper. Det kunne ikke fortsætte, og derfor var jeg glad for, at AC Horsens købte mig i vinter, siger han.

- Det gav mig et afbræk i foråret, at der var sygdom i nærmeste familie, men nu ser jeg fremad. Jeg føler mig tryg i AC Horsens, og jeg ser frem til at hjælpe holdet til succes i Superligaen.

- Med mine 1,93 meter rager jeg op i straffesparksfeltet, og jeg er sikker på, at jeg kan bidrage med scoringer, også på hovedstød. Jeg har spillet 340 superligakampe og har været involveret i omkring 100 mål, enten som oplægger eller målscorer.

- Selv om jeg er 33 år, er jeg stadig frisk. Jeg har samme alder som Ronaldo, der lige har skrevet en fire-årig kontrakt. Jeg har haft problemer med lysken, men jeg har lært at passe godt på min krop. Jeg er ikke skadet lige nu, og jeg føler, jeg har en masse at byde ind med.

Masser af kvalitet i truppen

Årene har givet Jonas Borring mange gode venner i fodbolden, bl.a. Johan Absalonsen, Danny Olsen og Andreas Fischer.

Han spillede på landsholdet sammen med Thomas Sørensen, Daniel Agger, Nicklas Bendtner, Lars Jacobsen, Dennis Rommedahl, Niki Zimling og William Kvist.

Hans agent er Alan Hvedehave, der varetager hans interesser til hans store tilfredshed. Han har kontrakt to år mere i AC Horsens.

- Vi er nogle rutinerede fyre Lasse Kryger, Thomas Kortegaard, Peter Nymann og mig. Vi spillede os i top-seks, og selv om der er rejst nogle spillere, er der stadig masser af kvalitet i truppen. Min force er at skabe bredde i spillet og komme til baglinien, og i Horsens har jeg fået opfyldt mit ønske om at spille i stedet for at sidde på bænken, siger Jonas Borring.

Jonas Borring: De seneste to år har været de lykkeligste i mit liv

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce