AC viste nye offensive takter - men måtte nøjes med et point

Kasper Junker greb chancen, da han fik chancen i startopstillingen og udlignede til 1-1. Foto: Claus Fisker, Scanpix

AC viste nye offensive takter - men måtte nøjes med et point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bo Henriksen rystede posen, skiftede fire mand og fik en offensiv, der så bedre ud end længe. Til gengæld vaklede defensiven i perioder.

Horsens: Manager Bo Henriksen havde som bebudet ændret på flere positioner oven på skuffelsen i lokalopgøret mod VB.

Det resulterede i en meget offensiv 4-4-2 opstilling med plads til Oliver Drost, Kasper Junker, Jonas Borring og Hallur Hansson. Det er meget lang tid siden, at AC Horsens på samme måde har spillet så mange offensive kort ud i en startopstilling. Det kostede bl.a. spillere som Sivert Heltne Nilsen, Sammy Skytte og Mikkel Qvist en plads på bænken, og fra bænken kunne de se holdkammeraterne spille 1-1.

AC Horsens kom frem til langt flere afslutninger end i de seneste mange kampe, og det gav holdet et markant stærkere udtryk offensivt. Holdet var målt på afslutninger og store chancer væsentligt tættere på sejren end gæsterne fra Haderslev. Fodbold er en del af underholdningsbranchen, og det fik AC Horsens vist mod Sønderjyske. Trioen Kasper Junker, Jonas Borring og Oliver Drost viste, at AC Horsens også kan spille offensiv fodbold.

Den helt store forskel i forhold til kampen mod Vejle var, at Bo Henriksens udvalgte denne gang turde have bolden på egne fødder.

Defensivt er der til gengæld noget at kigge på frem mod opgøret mod AGF. Der var alt for mange usikre aktioner og misforståelser.

Det resulterede bl.a. i et rødt kort til Sonni Nattestad, der måtte bremse en friløber og indkassere et korrekt rødt kort for forseelsen med 13 minutter igen af kampen.

På trods af det og en dårlig start på kampen fik AC Horsens kæmpet sig til et point.

AC Horsens kom bagud med 1-0 efter 13 minutter. Michael Lumb snublede, da han ville cleare en bold. Det gav en hurtigt Sønderjyske-afslutning fra Mart Lieder, som Matej Delac blot kunne halvklare, og på riposten kunne Christian Jacobsen let sende bolden i mål til 1-0.

Det kunne være blevet 2-0 kort efter, da Mathias Nielsen og Sonni Nattestad i fællesskab gav Mart Lieder en friløber, men Matecj Delac kom godt ud af sit mål og afværgede.

Sonni Nattestad sendte den første AC-afslutning afsted efter 22 minutter i forbindelse med et frispark, men han afslutning gik forbi mål. Kasper Junker fik også en stor mulighed tæt under mål i første halvleg, men han sparkede langt over målrammen.

Efter 36 minutter var angriberen til gengæld skarp, da han sparkede Michael Lumbs hovedstød i nettet til 1-1.

AC-offensiven fortsatte, da Bjarke Jacobsen kort før pausen hamrede bolden på stolpen.

Sønderjyske fik stor dobbeltchance i begyndelsen af anden halvleg, men med rene ishockey-blokader og et godt indgreb af Matej Delac holdt AC fast i 1-1.

Det lignede i perioder også flere mål til hjemmeholdet, men trods en stribe skarpe indlæg og afslutninger blev det ved 1-1.

AC Horsens spiller på grund af landskamppausen først igen ude mod AGF den 26. november.

AC Horsens-Sønderjyske 1-1 (1-1)
SuperligaMål: 0-1 Christian Jacobsen (8.), 1-1 Kasper Junker (36.)

Advarsler: Simon Poulsen (61.), Kasper Junker (64.), Mathias Nielsen 68.), Marcel Rømer 85.)

Rødt kort: Sonni Nattestad (77.)

AC Horsens: Matej Delac, Rune Frantsen, Mathias Nielsen, Sonni Nattestad, Michael Lumb, Peter Nymann, Bjarke Jacobsen, Hallur Hansson, Jonas Borring, Oliver Drost (Mikkel Qvist 73.), Kasper Junker (Tobias Arndal 93.).

Sønderjyske: Sebastian Mielitz, Simon Poulsen, Marc Pedersen, Stefan Gartenmann, Jeppe Simonsen, Christian Jakobsen (Mads Hvilsom 86.), Niki Zimling (Johan Absalonsen 75.), Eggert Jonsson, Alexander Bah, Marcel Rømer, Mart Lieder.

Dommer: Jørgen Daubjerg Buchardt

Tilskuere: 1712

AC viste nye offensive takter - men måtte nøjes med et point

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce