AC sikrer sig på målmandsposten med forlængelse af kontrakt

Matej Delac fik en drømmedebut i Superligaen, da han reddede et straffespark i kampen mod FCK og sikrede AC Horsens en sejr i Parken i sæsonpremieren. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

AC sikrer sig på målmandsposten med forlængelse af kontrakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den tidligere Chelsea-keeper kom til AC Horsens på en to-årig kontrakt, men nu er der lagt yderligere tre år oven i. Det giver arbejdsro for både AC Horsens og den kroatiske målmand.

Horsens: AC Horsens skød papegøjen, da målmandstræner Peder Hansen for godt et år siden fandt Jesse Joronen. Den finske målmand blev solgt til FC København for et beløb i omegnen af seks millioner kroner, hvorefter Peder Hansen hev Matej Delac op af hatten.

Og den 26-årige kroatiske keeper har i sin korte tid i AC Horsens vist et niveau, der kan matche den tunge arv, han skulle løfte efter Jesse Joronen, og af samme grund har AC Horsens været hurtigt ude med et tilbud om en kontraktforlængelse. Det betyder, at den oprindelige to-årige kontrakt allerede er revet over og erstattet af en ny, der løber frem til sommeren 2023.

- Peder Hansen har gjort det fantastisk. Det er hans fortjeneste, at vi har fået Matej Delac til klubben, men vi kan ikke forvente, at han kan trylle hver sommer, så derfor ville vi gerne sikre os en længere aftale med Matej Delac, siger manager Bo Henriksen.

- Han er fremtidens mand for os. Vi har brug for kontinuitet på den vigtige post som målmand, og så har vi oven i fat i den lange ende i forhold til et eventuelt salg, siger Bo Henriksen.

For det ligger i kortene, at karriereplanen for målmanden hedder et par sæsoner i gult, og derefter et salg.

Peder Hansen har gjort det fantastisk. Det er hans fortjeneste, at vi har fået Matej Delac til klubben, men vi kan ikke forvente, at han kan trylle hver sommer, så derfor ville vi gerne sikre os en længere aftale med Matej Delac.
Bo Henriksen

Behov for stabilitet

Matej Delac har ikke lagt skjul på, at han har haft brug for at få en fast base både i forhold til fast spilletid og i forhold til familien, som allerede er faldet godt til i Danmark.

- Jeg er blevet lejet ud mange gange gennem min tid i Chelsea, og jeg har brug for en stabil periode i en klub for at fortsætte min udvikling, og det kan jeg få i AC Horsens, hvor jeg er nummer et. Jeg er glad for klubben, holdkammeraterne og trænerteamet, så jeg er glad for, at klubben tilbød mig en kontraktforlængelse. Det er en god aftale for begge parter, siger Matej Delac.

Der har allerede været rygter om interesse for Matej Delac hos andre klubber.

- Men der har ikke været noget konkret. Matej Delac spiller på et højt niveau allerede, men han kan blive endnu bedre. Vi skal bl.a. have bygget på ham i forhold til at være en af lederne på holdet, siger Bo Henriksen.

AC sikrer sig på målmandsposten med forlængelse af kontrakt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce