AC-direktør: Sormani gik langt over stregen

VB-træner Adolfo Sormani afviser AC Horsens' anklage om, at han skulle have truet Oliver Drost efter slutfløjtet i kampen mellem de to den 31. august. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

AC-direktør: Sormani gik langt over stregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sormani afviser anklage om, at han skulle have truet Oliver Drost. Sportschef Jacob Krüger undskyldte, men det var ikke nok for AC Horsens.

Horsens: Lokalopgøret mellem AC Horsens og Vejle Boldklub havde ikke meget nerve over sig inde på banen, men uden for er spillet stadig i gang. I første omgang klagede Vejle Boldklub over en pausequiz på Casa Arena, som gjorde grin med VB. Den undskyldte AC-direktør Kristian Nielsen for. Men skytset går også den anden vej, for efter kampen har AC Horsens indberettet VB-træner Adolfo Sormani for trusler mod Oliver Drost.

"Oli, når du kommer til Vejle, slår jeg dig ihjel", skulle han ifølge Horsens-lejren have sagt.

Det har AC Horsens indberettet til Fodboldens Disciplinærinstans, som dog ikke har valgt at åbne en sag mod den italienske træner.

Man mener ikke, at der er bevis nok for, at Sormani truede Drost.

Ekstra Bladet har imidlertid vist tv-billeder af episoden, hvor det angiveligt ser ud til, at Sormani siger: "I will kill you."

VB-direktør Henrik Tønder slår over for TV2 Østjylland fast, at Sormani ikke har sagt: "I will kill you."

Over for Ekstra Bladet afviser Sormani, og han mener ikke, han har gjort noget galt.

- Jeg føler, det var en misforståelse. I sidste minut af kampen stopper dommeren kampen og vil efterfølgende lade bolden falde. Det var helt tydeligt en bold, som vi skulle have tilbage. Vi havde givet AC Horsens bolden tilbage indtil flere gange tidligere i kampen på tilsvarende vis. I den her situation går Oliver Drost ind med knopperne forrest mod vores spiller. Og jeg sagde til ham bagefter, at han ikke havde været en gentleman, siger Sormani.

Han afviser dog at skulle have truet Drost.

- Nej, nej, nej... jeg sagde bare til ham, at fremtiden er på Vejle Stadion. Vi kommer til at møde ham her. Og vi kommer ikke til at glemme det der. Med garanti. Jeg har intet at undskylde. Det er dem (AC Horsens red.), der bude undskylde for det, som de gjorde, siger Sormani til Ekstra Bladet.

Krav om undskyldning

AC Horsens' direktør Kristian Nielsen forlangte en undskyldning af Adolfo Sormani.

- Vi kunne have afsluttet sagen i mindelighed på den måde. Jacob Krüger ringede til Oliver Drost, men det var ikke nok. Vi mener, at Sormani selv må undskylde for det, han har sagt, og derfor så vi ingen anden vej end at indberette episoden, siger Kristian Nielsen.

- Han gik langt over grænsen, og vi var nødt til at reagere af hensyn til vores medarbejdere og for at signalere, at den slags ikke er i orden, siger Kristian Nielsen.

I og med at Fodboldens Disciplinærudvalg ikke har valgt at tage sagen op, sker der ikke mere i episoden med mindre udvalget selv vælger at tage sagen op af egen hånd. Det vil kræve nye beviser, som f.eks. tv-billederne Ekstra Bladet har fremlagt.

- Jeg er ikke overbevist om, at sagen er slut, siger Kristian Nielsen.

AC-direktør: Sormani gik langt over stregen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce