AC Horsens har gode erfaringer mod power-holdet fra Vendsyssel

Cheftræner for AC Horsens Bo Henriksen kalder de resterende grundspilskampe i Superligaen for fem finaler. Han vurderer, at holdet vil være tæt på en plads i mesterskabsspillet, hvis de gentager sidste års høst på 35 point. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

AC Horsens har gode erfaringer mod power-holdet fra Vendsyssel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

AC Horsens har gode erfaringer fra de seneste indbyrdes opgør mod weekendens modstander, Vendsyssel FF, der før har haft held med at byde Horsens op til dans.

Horsens: Et hurtigt kig på Superliga-tabellen taler sit tydelige sprog. AC Horsens må og skal være favorit, når holdet søndag tager imod Vendsyssel FF i forårets første hjemmekamp.

Der er da også opbakning at hente i statistikken, for vi skal helt tilbage til oktober 2015 for at finde sidste gang, AC Horsens har tabt til Vendsyssel. Siden er det blevet til tre sejre og et enkelt uafgjort resultat, og i efteråret slog Bo Henriksens tropper vendelboerne hele 4-1 i egen hule.

Alligevel skal AC Horsens ikke forvente nogen nem opgave søndag, for kampene mod oprykkerne fra Hjørring har tradition for at tegne for nogle tætte, fysiske opgør med duelspil i højsædet.

De facetter fik Horsens dog testet godt og grundigt af i sidste weekends nullert mod Hobro, der, på trods af at være en rodet affære, bød på god fight og fine tendenser i spillet.

Fra nu af handler det om at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt. Det har været en udfordring for os, at vi har lukket for mange mål ind, så dér starter vi godt med et clean sheet mod Hobro.
- Bo Henriksen, cheftræner i AC Horsens
Forventet startopstilling for Vendsyssel
Vendsyssel FF (4-5-1): Michael Tørnes - Alexander Juel Andersen, Sander Fischer, Andreas Kaltoft, Søren Henriksen - Tiémoko Konaté, Francisco Santos Júnior, Mikkel Wohlgemuth, Moses Opondo, Jón Dagur Thorsteinsson - Emmanuel Ogude.

Frantsen kan vende tilbage

Mandag spillede AC Horsens kamp i reserveligaen, hvor FCK blev besejret i parken med 1-0. Kampen bød på spilletid til flere af dem, der fik få eller begrænsede minutter i Superliga-premieren sidste weekend.

Én af dem er højrebacken Rune Frantsen, der er blevet klarmeldt ovenpå det brud i hånden, han pådrog sig under allerførste træningsdag efter juleferien. Mod FCK's reserver spillede han 90 minutter, og søndag vil han sigte efter en plads i startopstillingen mod sin tidligere klub.

Til gengæld er Søren Reese stadig ude, mens Nicolai Brock-Madsen døjer med en lille skavank, og må formentlig må vente på sin Superliga-debut for AC Horsens.

- Brock-Madsen har nogle småproblemer. Og så har Reese stadig lidt med knæet, men jeg håber, han kan kæmpe med om pladserne mod OB i næste weekend, siger klubbens cheftræner Bo Henriksen om midtstopperen, der ikke deltog ved torsdagens træning.

Har lukket for mange mål ind

I sidste weekends udekamp mod Hobro gjorde baneforholdene det svært for begge hold at spille langs jorden, og selvom Bo Henriksen håber, græstæppet på CASA Arena tillader mere poleret spil, skal holdet være klar på alle scenarier.

Horsens-træneren kalder Vendsyssel FF for et power-hold, der er farlige på omstillinger, men hæfter sig ved sin egen defensiv, der har været velfungerende siden opstarten.

- Fra nu af handler det om at skrabe så mange point sammen som overhovedet muligt. Det har været en udfordring for os, at vi har lukket for mange mål ind, så dér starter vi godt med et clean sheet mod Hobro, siger Bo Henriksen, der mener, en 36-37 point vil være nok til at få en fod indenfor i mesterskabsspillet.

Sidste sæson sluttede AC Horsens Superligaens grundspil med 35 point - nok til en plads blandt de seks bedste.

AC Horsens har gode erfaringer mod power-holdet fra Vendsyssel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce