AC Horsens blev reddet af sent straffespark


AC Horsens blev reddet af sent straffespark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens: I sidste sæson var det kun FC Midtjylland og FCK, der vandt på Casa Arena.

Og det så længe ud til, at den statistik skulle blive ødelagt af Randers, der allerede i første halvleg kom foran med 1-0, men fem minutter før tid udlignede Mathias Kristensen på straffespark.

Forinden havde Randers haft flere afslutninger på stolper og overligger, men AC Horsens’ vedvarende pres endte med at give bonus og et point.

Første halvleg var præget af flere spilstop, masser af hårde dueller og frispark. Allerede efter 18 minutter måtte Jonas Borring lade sig udskifte efter, han knaldede hovedet sammen med Johnny Thomsen, der fik en advarsel i situationen.

AC Horsens havde flere afslutninger. Både Peter Nymann, Sammy Skytte og Hallur Hansson fik testet Randers-keeperen.

Som første halvleg skred frem, lignede det også et begyndende overtag til hjemmeholdet, men det forsvandt, da Randers’ Benjamin Stokke efter 35 minutter fik lov til at vende på kanten af feltet og sende bolden i mål til 1-0. Kort forinden havde Kevin Mendoza reddet en friløber fra Mikkel Kallesøe.

AC Horsens pressede på for en udligning i anden halvleg. Det gav masser af indlæg, ligesom striben af frispark fortsatte. AC Horsens fik afsluttet på en række af dem, men den sidste skarphed manglede. Bjarke Jacobsen oplevede f. eks., at hans afslutning tæt under mål akkurat ramte en hæl på en Randers-spiller og gik til et nyt hjørne.

Med en halv time igen blev Mathias Kristensen sendt på banen. Den høje angriber blev sendt ind for at lægge yderligere pres i Randers-feltet.

Randers var dog tæt på målet til 2-0, da Jonas Bager ramte stolpen, da han tog chancen på en løs bold fra kanten af AC Horsens’ felt.

Randers kunne også have lukket kampen kort efter, men Kevin Mendoza leverede en stor dobbeltredning og holdt måltavlen i ro. Overliggeren stod i vejen med 10 minutter igen, da Saba afsluttede for Randers.

Det lignede et nederlag, men med fem minutter igen blev Thomas Kortegaard nedlagt af Jonas Bager i feltet. Mathias Kristensen scorede sikkert på det efterfølgende straffespark til 1-1.

Bo Henriksen måtte kort før startfløjtet skifte ud på målmandsposten. Matej Delac forlod opvarmningen, og i stedet blev Kevin Ray Mendoza sat til at gøre sig klar til sin debut.

De to hold:
AC Horsens: Kevin Ray Mendoza, Søren Reese, Thomas Kortegaard, Mads Juel Andersen, Mikkel Qvist, Bjarke Jacobsen, Sammy Skytte, Rune Frantsen, Peter Nymann, Jonas Borring, Hallur Hansson.

Randers FC: Patrick Carlsen, Johnny Thomsen, Jonas Bager, Erik Marxen, Kevin Conboy, Mikkel Kallesøe, André Rømer, Nicolai Poulsen, Saba Lobzhanidze, Benjamin Stokke, Marcus Mølvadgaard.

AC Horsens spiller igen på fredag ude mod Sønderjyske. Læs vores liveopdatering fra Randers-kampen under videoen:

AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, giver sine følelser frit løb efter superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)
AC Horsens' cheftræner, Bo Henriksen, giver sine følelser frit løb efter superligakampen mellem FC København og AC Horsens i Telia Parken i København mandag den 16. juli 2018. . (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix)

AC Horsens blev reddet af sent straffespark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce