Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Naboerne kæmpede forgæves mod højhusbyggeri

Vejen er nu banet for byggeriet af Søbyen. Der er dog endnu ikke givet byggetilladelse til bygherren Søbyen A/S. Visualisering: Søbyen A/S

Naboerne kæmpede forgæves mod højhusbyggeri

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

skanderborg - Efter måneders venten er der nu endelig kommet svar på den klage, som en gruppe naboer til den tidligere gartnerigrund ved Lillesø i Skanderborg har indsendt til Natur- og Miljøklagenævnet i august sidste år.

Nævnet giver ikke klagerne medhold, og dermed gælder kommunens lokalplan for området, og byggeriet af klyngehuse og højhuse bag Vestergade kan gå i gang.

Søren Westergaard er én af de naboer, der har markeret sig i debatten, og som har været utilfreds med kommunens sagsbehandling.

- Vi er selvfølgelig meget skuffede over afgørelsen, men vi anerkender, at Natur- og Miljøklagenævnet har lavet et ordentlig stykke arbejde.

Arbejdet er ikke spildt

- Vi er dog tilfredse med, at Natur- og Miljøklagenævnet har formået at få Skanderborg Kommune til at præcisere nogle ting, som tidligere har været meget uklare. Blandt andet står der nu i lokalplanen, at byggeriet må være op til 20,3 meter højt. Det tal har vi ikke kunnet få tidligere, siger Søren Westergaard.

Han betragter ikke det seneste års arbejde med at indsamle underskrifter og skrive klager som spildt arbejde.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse er endelig men kan prøves ved en retssag.

- Det er vi ikke interesserede i, siger Søren Westergaard.



Home Skanderborg oplyser, at der indtil nu er solgt 20 lejligheder i Søbyen.