Nye talenter på vej i HH


Nye talenter på vej i HH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HORSENS - Talentudvikling er nøgleordet i Horsens Håndboldklub oven på nedrykningen til 1. division.

HH har ikke en flok U-landsholdsspillere klar til at overtage pladserne på førsteholdet, men på U-18-holdet myldrer det med talenter, og talentchefen Benny Brandt er klar til at finpudse dem og gøre teenagerne klar til førsteholdshåndbold i løbet af et eller to år.

Trine Knudsen, 17, er et af de store talenter. Hun er kommet til HH fra Sejrup ved Thyregod og har netop afsluttet 10. klasse på BGI-skolen i Bjerre.

I bruttotruppen

Trine Knudsen var med i bruttotruppen til det danske landshold til ungdoms-OL i Singapore. Fire spillere skulle sorteres fra ved den sidste beskæring - og Heine Eriksen valgte HH-spilleren fra.

- Det var en stor skuffelse, og det har taget et stykke tid at komme over det, indrømmer Trine Knudsen.

Hendes far var målmand på 3. divisionsholdet i Give Fremad, og hendes mor var serie 1-spiller, så hun har ikke fået talentet fra fremmede.

- Trine er en sjælden type som skydende playmaker, og hun kan gå hele vejen, hvis hun har viljen og indstillingen, siger Benny Brandt. Det har været en stor fordel for hende, at hun var altdominerende på sit hold i Brande, inden hun valgte at skifte til HH for tre år siden.

Trine Knudsen starter i 1. g på Amtsgymnasiet i Horsens efter sommerferien, og hun brænder for at vise omgivelserne, at det var forkert, at hun blev vraget til OL-turen til Singapore.

I fars fodspor

Camilla Jacobsen, 17, er datter af Torben Jacobsen, tidligere ungdomslandsholdsspiller i fodbold. Hun er vokset op med sport og har arvet ambitionerne fra sin far. Han følger hende fra sidelinien.

- Camilla har altid spillet i HH. Hun har højden til at være den fødte stregspiller og er robust, siger Benny Brandt. Hendes speciale er, at hun kan gribe bolden med én hånd på stregen.

Konkurrenter

Anne Vilhelmsen, 17, fik sin håndboldudvikling i HSR, hvor hun var en målfarlig bagspiller.

Benny Brandt kom med idéen til at rykke hende ind på stregen. Det har givet HH et positivt problem med to stærke spillere på den samme plads. Spillestilen åbner ikke mulighed for at bruge begge ret meget samtidig, men de er nære venner.

- Konkurrence er sundt, siger Anne og Camilla samstemmende.

De føler sig sikre på, at de nok skal få masser af spilletid, men der er ikke planer om at rykke Anne Vilhelmsen ud på hendes gamle plads som bagspiller.

- Anne er en typisk allround-spiller, og som stregspiller er det en fordel at have en fortid som bagspiller, siger Benny Brandt.

Det giver en bedre forståelse af spillet, og det er netop en af Anne Vilhelmsens styrker.

Anne Vilhelmsen afslutter sin studentereksamen på Amtsgymnasiet i sommeren 2011.

- Det er svært at forudsige, hvem der bliver A-landsholdsspillere, fordi vilje og indstilling er den første og altafgørende forudsætning, men alle tre har talentet og mulighederne, siger Benny Brandt.

- Det er en god årgang, og jeg forventer, at adskillige af spillerne fra det nuværende U-18-hold kommer til at spille på vort førstehold i løbet af de kommende år, tilføjer han.

HH's U-18-hold er i øjeblikket nr. 7 i Jylland. I september spilles kvalifikationskampene om pladserne i 1. division. Det vil dog være en artig overraskelse, hvis HH's talentfulde U-18-hold ikke kommer til at spille i ligaen med Danmarks bedste ynglingespillere efter jul.

Nye talenter på vej i HH

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce