Marginalerne med AC: Lyngby snydt for straffe og AC-sejrsmål minuttet efter

Kim Aabech scorede til 1-0. Dermed er han topscorer i AC Horsens med tre mål.

Marginalerne med AC: Lyngby snydt for straffe og AC-sejrsmål minuttet efter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FODBOLD - Efter fire gange uafgjort i fem kampe lykkedes det i sjette forsøg for AC Horsens at få den første sejr i Superligaen, men det holdt hårdt.

Kjartan Finnbogson, der blev skiftet ind i slutfasen scorede til 2-1 i det 89. minut. Minuttet forinden følte Lyngby sig med rette snydt for et straffespark, der blev begået af Peter Nymann på Jesper Christjansen, men marginalerne var med AC Horsens.

Med sejren står AC Horsens nu noteret for syv point, og har fået kontakt til midterholdene i Superligaen.

Opgøret fik en hektisk og livlig åbning med to mål efter syv minutter

AC Horsens bragte sig foran med 1-0. Kim Aabech scorede for tredje gang. Han pressede som optakt til målet en Lyngby-forsvarer så meget, at angrebskollegaen André Bjerregaard kunne smutte imellem. Han lå i god position til at afslutte, men han spillede i stedet smart bolden på tværs til Kim Aabech, der kunne trille bolden i mål til 1-0 i et tomt mål.

Men som mod Silkeborg kunne AC Horsens ikke forsvare føringen. Bubacarr Sanneh tøvede, og det straffede Lyngbys Mikkel Rygaard med et følt spark over en chanceløs Nicklas Dannevang til 1-1.

Begge hold havde efterfølgende gode muligheder for at score, men som første halvleg skred frem gik gassen af ballonen for begge holds vedkommende.

Fra starten af anden halvleg satte Lyngby sig på spillet, mens AC Horsens koncentrerede sig om at forsvare eget mål, og så satse på nogle los ud af kommunen med retning mod de to angribere Kim Aabech og André Bjerregaard.

Det gav nogle hjørnespark, og i kraft af AC's styrke i luftrummet skabte det masser af panik foran Jesper Hansens mål. Lyngby-keeperen måtte diske op med en klasseredning, da Hallur Hansson efter en dødbold flugtede bolden på mål.

I den anden ende sendte Jeppe Brandrup en afslutning på overliggeren.

AC Horsens have også en stribe afslutninger fra distancen. På et tidspunkt var det rent skydetelt, men Lyngby-defensiven holdt stand.

Peter Nymann fremtvang en friløber til Kim Aabech i slutminutter, men angriberen svigtede.

Han blev efterfølgende skiftet ud, og hans afløser scorede kort efter sejrsmålet til 2-1 efter forarbejde af André Bjerregaard.

Lyngby havde i kampens tillægstid flere muligheder for at udligne bl.a. var Martin Ørnskov millimeter fra prikke bolden i mål.

De to holds startopstillinger:

AC Horsens: Nicklas Dannevang, Peter Nymann, Mathias Nielsen, Bubacarr Sanneh, Frederik Møller, Lasse Kryger, Conor O'Brien, Delphin Tshiembe, Hallur Hansson, André Bjerregaard, Kim Aabech.

Lyngby: Jesper Hansen, Jeppe Brandrup, Mads Nordam, Thomas Sørensen, Michael Lumb, Jesper Christjansen, Martin Ørnskov, Lasse Fossgaard, Mikkel Rygaard, Kristoffer Larsen, Jeppe Kjær.

AC Horsens spiller igen på søndag ude mod OB.

Marginalerne med AC: Lyngby snydt for straffe og AC-sejrsmål minuttet efter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce