Jacob Berthelsen får ingen kontrakt i AC

Jacob Berthelsen må kigge forgæves efter en ny kontrakt med AC Horsens. Selv om han har spillet flere reserveholdskampe i efteråret, er han stadig langt fra sit tidligere niveau. Arkivfoto

Jacob Berthelsen får ingen kontrakt i AC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FODBOLD - Da Bo Henriksen skiftede til AC Horsens tilbage i 2014, var noget af det første, han gjorde, at tage forsvarsspilleren Jacob Berthelsen med fra Brønshøj.

Stopperen har også været fast mand, lige indtil han blev skadet i februar i år og siden har kæmpet for at blive kampklar igen.

Jacob Berthelsen fik i sommer forlænget sin kontrakt med et halvt år, så han fik en ekstra chance for at overbevise AC Horsens om, at han kunne genfinde sit gamle niveau.

Det er ikke lykkedes, så når 2016 bliver til 2017, stopper Jacob Berthelsen i AC Horsens.

- Der var ikke noget, jeg hellere ville end beholde Jacob Berthelsen. Han er ønskespiller nummer et for mig, men det forudsætter, at han er i en fysisk forfatning, hvor han kan spille, og det er han desværre ikke, siger manager Bo Henriksen.

Jacob Berthelsen selv er afklaret med situationen.

- Jeg havde indset, at det nok gik den vej. Jeg kan ikke spille, og derfor kan jeg ikke få en kontrakt, siger Jacob Berthelsen.

I løbet af efteråret har han spillet en række reserveholdskampe, men forsvarsspilleren har ikke været i nærheden af niveauet fra 2015.

Kun på 80 pct.

- Det er gået okay, men det kan jeg ikke bruge til noget. Jeg er måske på 80 pct, men jeg kan ikke sprinte igennem, siger Jacob Berthelsen.

Han er blevet tilbudt at træne med i AC Horsens som amatør, så han kan fortsætte med at genoptræne den akillessene, der driller.

- Jeg skal bruge julepausen til at overveje, hvad jeg skal gøre. Jeg er nødt til at fokusere på at få styr på foden. Hvis jeg gør det, åbner der sig nogle helt andre muligheder, siger forsvarsspilleren.

Han går i øjeblikket til flere forskellige undersøgelser og skal bl.a. have lavet en MR-scanning.

Bo Henriksen afviser ikke, at Jacob Berthelsen kan komme på kontrakt på et senere tidspunkt, hvis han bliver skadesfri.

- Jeg vil gerne se ham på 100 pct. Hvis han rammer det igen, vil han nemt kunne spille med i Superligaen, siger Bo Henriksen.

Jacob Berthelsen får ingen kontrakt i AC

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce