Horsens' største fodboldnavn er død

Bent Schmidt med den præmie, han fik for at blive hollandsk mester i 1975. FOTO: Søren E. Alwan

Horsens' største fodboldnavn er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens' største fodboldnavn Bent Schmidt Hansen er død. Han blev 66 år.

Bent Schmidt nåede otte kampe på A-landsholdet og fem kampe på ungdomslandsholdet og var med på det udvalgte nordiske hold, der mødte Sovjet den 20. juli 1967 i Helsingfors. Her spillede han mod den berømte russiske målmand Lev Jashin.

Bent Schmidt fik sin fodboldopdragelse i HFS og blev valgt som bedste spiller ved landsjuniorstævnet med alle landets største talenter.

Han kom tidligt på divisionsholdet i HFS og var med til at sikre oprykningen til 1. division i 1966.

Hollandsk eventyr

Efter et halvt år i den bedste danske fodboldrække blev han solgt til PSV Eindhoven, hvor han spillede fra 1967 til 1975.

Han var med i den hollandske pokalfinale i 1969 og 1970. Tredje gang var lykkens gang, da Bent Schmidt var med til at vinde pokalfinalen i 1974 med 6-0 over NAC Breda.

I 1975 blev PSV Eindhoven hollandsk mester.

Derefter tog Bent Schmidt hjem til Horsens. Han spillede divisionsfodbold under Tommy Troelsen og Ejner Olesen, men spillede sin sidste kamp den 1. oktober 1978, tre dage før HFS blev den første divisionsklub, som gik konkurs.

Han holdt formen vedlige med seriefodbold i Horsens Freja og spillede bl.a. sammen med sin lillebror Niels Schmidt.

Bent Schmidt nåede 140 divisionskampe for HFS og lavede 23 mål.

Knæ-operation gav komplikationer

For tre måneder siden blev Bent Schmidt indlagt på Horsens Sygehus, fordi han skulle have et nyt knæ.

Det førte til komplikationer, bl.a. fik han hjertestop, men blev genoplivet.

Han blev udskrevet og kom hjem til Juvelvej, men blev indlagt igen i weekenden og døde mandag formiddag på Horsens Sygehus.

Bent Schmidt efterlader sig sin kone Dorthe og børnene Desirée, Michel og Chris.

Horsens' største fodboldnavn er død

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce
Annonce