NASA-udviklet løbebånd får Ole i gang: Nu går jeg skidegodt

Ole Kjær Lauridsen er her i gang med dagens træning på løbebåndet. Han plejer at gå 30 minutter i løbet af en træning. Foto: Nikolaj Rosendahl, Proaktiv Fysioterapi

NASA-udviklet løbebånd får Ole i gang: Nu går jeg skidegodt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

73-årige Ole Kjær Lauridsen fra Horsens har været ramt af blodprop og flere hofteoperationer. Alligevel kan han allerede efter få måneder gå igen takket være et helt særligt løbebånd, som kan nedsætte kropsvægten.

Så sent som i december sidste år fik Ole Kjær Lauridsen en ny hofte. Det er bare den seneste skavank i rækken, der startede med en blodprop og flere hofteproblemer siden 2016. Alligevel er han her blot et par måneder efter allerede i gang med genoptræningen, og faktisk går han allerede rundt. Det skyldes især træningen på det såkaldte AlterG-løbebånd. På engelsk kalder man det for et anti-gravity løbebånd. På dansk kan man kalde maskinen for et vægtaflastende løbebånd, der kan fjerne op til 80 procent af kropsvægten, og på den måde gør det muligt for skadesramte at få gang i genoptræningen hurtigere end ellers.

For Ole Kjær Lauridsen startede problemerne i september 2013, hvor han fik en blodprop. Indtil da havde han været en aktiv mand, som stadig var i vigør som selvstændig tømrermester. Men en dag efter arbejde var Ole Kjær på vej i seng, og da han ville rejse sig senere på aftenen, faldt han ned på sengen igen. Han var blevet ramt af en blodprop. Herfra fulgte indlæggelse i Horsens, men scanninger viste, at han måtte på Universitetshospitalet i Aarhus, hvor han blev behandlet medicinsk for blodproppen. Siden fulgte genoptræning i Skive og herefter i Horsens.

Et forandret liv

- Jeg kunne hverken bruge arm eller ben i højre side, og det var begrænset, hvilken fremgang jeg kunne mærke fra dag til dag ved den første genoptræning. Mit liv var forandret fra den ene dag til den anden. Jeg kunne ikke længere arbejde, selvom jeg gerne ville blive ved, men det kunne jeg ikke. Det savner jeg stadigvæk, siger Ole Kjær, som trænede forskellige steder i syv måneder, inden han kom i kontakt med fysioterapeuterne hos Proaktiv Fysioterapi.

- Jeg kendte en af fysioterapeuterne hos Proaktiv Fysioterapi og bestemte mig for, at det var her, at jeg ville gå. Men i mellemtiden fik jeg en ny hofte i sommeren 2016. Den første operation var i venstre side og var på grund af slid, fordi jeg belastede det venstre ben mere efter blodproppen. I august 2017 gled jeg hjemme på gulvet. Det var frygteligt, fordi jeg skulle opereres igen. Og siden viste det sig, at skruerne i hoften var på vej ud, og efter en kontrol senere på året, fik jeg lov til at få en ny hofte, fortæller Ole Kjær.

Efter flere hofteoperationer, den seneste i december 2017, skal Ole Kjær Lauridsen i gang med at træne op, for igen at kunne komme til at gå. Hans genoptræning foregår udelukkende på anti-gravity løbebåndet, og uden maskinen er det ikke muligt for ham at gå, fortæller han.

- Nu går jeg skide godt. Jeg kan godt gå uden stok, men man har jo fået lidt respekt efter faldet. Jeg blev sat tilbage og følte, at jeg skulle starte fra nul. Det halve af ens liv er da at kunne gå igen, og jeg kan også køre bil igen. Genoptræningen er gået godt, og jeg bruger løbebåndet hver gang, jeg er her. Det er dét, jeg må lave, efter jeg fik ny hofte. Det er en kæmpestor forskel at kunne gå. Maskinen er rigtigt god, og på nuværende tidspunkt kunne jeg ikke gå, hvis det var ikke for den maskine. Jeg håber, at jeg kan kommer til at gå endnu bedre, forklarer Ole Kjær Lauridsen, mens han står på løbebåndet og går med 80 procent af sin egen vægt.

Han har dog også måttet sande, at det er slut med at cykle, som ellers er noget, han tidligere gjorde meget med sin hustru, hvor de har været på ture i de franske alper og i Spanien.

En stor del af genoptræningen handler naturligvis om at få fysikken på plads igen, men det at gå til genoptræning sammen med andre, som har lignende problemer betyder også, at der er et godt sammenhold. Blandt andet nyder gruppen at spise morgenmad og kage sammen efter endt træning.

- Sammenholdet er det halve af det. Man snakker med mange, hygger sig. Det er et dejligt sted.

Jeg gik hjemme en måned, efter jeg blev opereret, men jeg savnede stedet og de mennesker her, siger Ole Kjær Lauridsen, der træner hos Proaktiv Fysioterapi fire gange om ugen.

Hurtigere i gang

Og netop det vægtaflastende løbebånd er ideelt for mennesker, der som Ole Kjær må arbejde hårdt efter blodprop og hofteoperationer, siger fysioterapeut Louise Stitz. Det skyldes, at løbebåndet på sin vis fungerer lidt som at træne i et varmtvandsbassin.

- Man kan lave øvelser hurtigere end normalt. Hvis man har fået en blodprop, har man ingen ligevægt og kan ikke mærke benet, som blodproppen har ramt. Så man kan sænke kropsvægten, så de får en fornemmelse at gå symmetrisk og ensartet. Det er det samme med Oles hofte. Når man kommer uden for at gå, så har man en stok og skal være forsigtig. I maskinen kan vi beholde symmetrien, så man ikke får forkerte stød og vrid. Hjernen vil ellers kompensere for de bevægelser efter en skade. Efter en uge vil hjernen vænne sig til de forkerte bevægelser, siger Louise Stitz.

Og ifølge fysioterapeuten, er det ikke lettere træning, selvom man fjerner en stor del af vægten.

- Løbende skruer man op for vægten, for målet er at komme tilbage på 100 procent, så de kan gå normalt. De kan løbe og træne hårdere uden belastning. Ole får lige så meget ud af kredsløbstræningen og styrketræningen. Man træner lige så hårdt, som hvis de løb uden løbebåndet. Især for patienter med blodprop ødelægges vejene op til hjernen. Jo flere gentagelser vi laver af de rigtige bevægelser, jo hurtigere vil man få det ind igen i hovedet. Det er med til at gendanne de rigtige bevægelser, forklarer Louise Stitz.

Det er især patienter med problemer fra bæltestedet og nedefter, som kan have gavn af løbebåndet, men også patienter med kroniske smerter og gigtpatienter, der ellers ikke vil kunne genoptræne andre steder end maskinen. Også fodboldspillere fra AC Horsens kommer forbi for at bruge maskinen til at træne op efter forstuvninger. Ifølge Louise Stitz har man også stor succes med at hjælpe patienter med diskusprolaps.

Her kan du se, hvordan Alter G - Anti-Gravity Treadmill virker:

FAKTA
AlterG-løbebånd er udviklet af NASA til at træne astronauter i gradvis ændring i vægtbæring. Det er et avanceret løbebånd, hvor man går med en slags ballon om livet.Ballonen lukkes lufttæt om hofterne ved hjælp af et par specielle bukser. Ved at blæse luft ind i ballonen kan en person løftes på samme måde, som vand bærer en op på. Men til forskel fra træning i vand kan maskinen reducere vægten op til 80 procent i intervaller af præcist en procent.

Artiklen er sponsoreret af Proaktiv Fysioterapi, der vil sætte fokus på genoptræning med AlterG-løbebånd.

Om sponsoreret indhold på vores nyhedssites

Sponsorerede artikler laves i et samarbejde mellem Jysk Fynske Mediers kommercielle native-afdeling og en annoncør.

Ved artikler markeret med "Sponsoreret indhold", har annoncøren betalt for artiklen og har indflydelse på det emne, artiklen beskæftiger sig med, mens Jysk Fynske Mediers journalister på native-redaktionen står for bl.a. idéudvikling, vinkling, billedvalg og tekst.

Sponsorerede artikler bringes side om side med almindeligt redaktionelt indhold, og skal leve op til de samme kvalitetsstandarder samt til den værdi, stil og tone, læserne kender fra Jysk Fynske Mediers øvrige indhold. Den ansvarlige native-redaktør har til enhver tid fuld redigeringsret over det native-indhold, der publiceres hos Jysk Fynske Medier.

NASA-udviklet løbebånd får Ole i gang: Nu går jeg skidegodt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce