Odder sejrede i nervøs premiere

Matias Damgaard springer højt op over Køges forsvar og scorer et af sine nu mål. Foto: Ole Nielsen.

Odder sejrede i nervøs premiere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Odders tidligere landsholdsspiller Andreas Toudahl fik debut med at tippe resultatet: 27-24 til Odder.

Odder: Andreas Toudahl, tidligere landsholdsspiller, debuterede som co-træner for Odder med at ramme plet. Han tippede resultatet på sin første kamp i Odder: 27-24 over nyoprykkede Køge.

- Jeg havde set en del video på Køge og havde stor respekt for vores premieremodstander, forklarede Andreas Toudahl, der for første gang i sin karriere nu er træner uden selv at spille med.

Jacob Knudsen og Andreas Toudahl er den nye spændende trænerduo i Odder, og de havde en del at tage stilling til med nye ansigter på holdet.

- I modsætning til sidste sæson havde vi en stamme at gå ud fra, og så arbejder vi på at få alle til at fungere rundt om stammen, sagde cheftræner Jacob Knudsen.

To ting er de samme som tidligere:

Matias Damgaard er Odders farligste skytte. Han bidrog med ni mål - og Mike Paulsen er omdrejningspunktet i Odders bagspil.

Bagud ved pausen

Som i de fleste kampe i sidste sæson var Odder bagud ved pausen, men afgjorde det hele til sin fordel i anden halvleg.

Køges sejrsvante oprykkere red videre på bølgen ved at føre med 13-11 ved pausen, men så spillede Odders trænerduo jokeren ud: Syv mod seks.

Det virkede overraskende fint. På seks minutter havde Odder fået udlignet, og efter 12 minutter førte Odder med 19-15.

Derefter var Odder aldrig foran med mindre end tre mål.

- Det var en typisk premierekamp, sagde Jacob Knudsen.

- Vi havde en god organisation, men brændte for meget. Det forplantede sig. Køge gjorde det svært for os. Vi leverede ikke topniveau i den første kamp, men vi præsenterede flere nye spillere, og jeg var tilfreds med, hvad jeg så. Vi har et luksusproblem med tre stærke målmænd, og i dag fik vort publikum lejlighed til at se U20-landsholdsmålmanden Salah Boytaf.

Stærk styrmand

Mike Paulsen tog ansvaret i lighed med sidste år, da motoren var lidt hakkende - og han satte Odders spil i gear.

- Det er min opgave at styre spillet, og vi fik ro over spillet. De unge gjorde det fint, og top-seks er en realistisk målsætning. I dag var der mange premiere-nerver, men vi har et spændende potentiale, sagde styrmand Paulsen.

Han var ikke så tæt på at tippe resultatet.

- Jeg havde regnet med en sejr på syv mål, men vi brændte for meget, sagde han.

Odders bedste var Mike Paulsen, Matias Damgaard og målmand Salah Boytaf.

Blandt tilskuerne var en delegation, der kom foran at holde ekstra øje med de tre danske mestre fra Skanderborgs U18-hold, Andreas Søgaard, Frederik Damgaard og Salah Boytaf. De tre var Jesper Holm, deres tidligere træner, Mikkel Voigt Frederiksen og Claus Møller.

Kampens muntre højdepunkt var, da Køges assistenttræner Gitte Jacobsen med en skarp kvindestemme råbte til en af sine spillere:

- Bastian, du er en kylling!

Odder-Køge 27-24 (11-13)

2. division, håndbold, mænd

Mål for Odder: Matias Damgaard 9, Mike Poulsen 5, Niklas Hald 5, Jonas Eichwald 2, Frederik Sass 2, Frederik Damgaard 1, Mads Grabe 1, Jacob Lyhne 1, Nicolai Husum 1.

Mål for Køge: Bastian Skytte 6, Jakob Rasmussen 5, Mads Vejby 4, Mikkel Leth 3, Brian Ankersen 3, Mikkel Bech 2, Nikolaj Hansen 1.

Stillinger undervejs: 4-3, 4-6, 8-8, 10-13, 11-13, 13-14, 16-14, 19-15, 21-16, 23-20, 25-21, 26-22, 27-24.

225 tilskuere.

Odder sejrede i nervøs premiere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Seneste klip fra superligaen
Afspil video
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på aftenens danske nier!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen giver deres bud på det danske angreb i kampen mod Montenegro.
Afspil video
Kom helt tæt på Alexander Zorniger og Brøndby IF!
Flemming Povlsen kom helt tæt på Brøndby IFs tyske træner, Alexander Zorniger.
Afspil video
Bechmann udpeger Superligaens fem bedste angrebskonstellationer!
Tommy Bechmann udpeger Superligaens fem skarpeste angrebskonstellationer.
Afspil video
Vi har interviewet FCM's tårnhøje angrebsduo!
Vi kom helt tæt på FC Midtjyllands angrebsduo, Paul Onuachu og Alexander Sørloth, og spurgte ind til deres samarbejde.
Afspil video
Kæft, trit og retning! Se analysen af Alexander Zorniger!
Lars Jacobsen og Flemming Povlsen analyserer Alexander Zornigers tyske mentalitet.
Annonce
Annonce