80-års fødselar kører med kød

Johannes Bech-Nielsen. Arkivfoto

80-års fødselar kører med kød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted: Johannes Bech-Nielsen, Smedetoften 22, Hedensted, tidl. Løsning, fylder 80 år onsdag 7. november.

Han havde arbejdet i over 20 år i et emballagefirma i Horsens og var blevet uddannet litograf, da han blev hentet til trykkeriet på Horsens Folkeblad, hvor han var ansat frem til trykkeriets lukning i Horsens i 2001.

Han var også tillidsrepræsentant og havde været kredsbestyrelsesmedlem i Grafisk Forbund, og i Løsning, hvor han og hustruen Gudrun boede i 1967-2010, sad han i menighedsrådet i 12 år.

Han har desuden siddet i bestyrelsen for Socialdemokratiet i Hedensted.

I dag er fødselaren aktiv i litografernes og Horsens Folkeblads seniorklub, og han er bestyrelsesformand i den andelsboligforening, hvor han og hustruen Gudrun har boet siden 2010.

Ægteparret, der fejrede guldbryllup i 2015, har sønnerne Jens, Jørn og Jan samt tre svigerdøtre og otte børnebørn.

Fødselaren holder sig i form med vandreture hver morgen og stolegymnastik hver mandag, ligesom han synger i kirkekoret i Hedensted.

Og så arbejder han stadig. Torsdag og fredag formiddag laver Johannes Bech-Nielsen forefaldende arbejde for Beringsslagteren i Horsens, blandt andet kørsel af varer til fængslet i Enner.

Han har haft arbejdet i 11-12 år og har ingen planer om at stoppe.

80-års fødselar kører med kød

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce