Ældre: Børnefamilier har det svært i dag


Ældre: Børnefamilier har det svært i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Familien - Hvem har egentlig haft det hårdest? Småbørnsfamilier i 70'erne eller småbørnsfamilier i dag?

Spørger man de danskere, der har rundet de 60 år, så mener hver tredje, at det er blevet sværere eller langt sværere at være børnefamilie i dag, end dengang de selv eller deres jævnaldrende havde små børn. Det skriver Avisen.dk.

14 procent mener, det er blevet lettere, mens 35 procent mener, det er status quo.

Det viser en større undersøgelse, Analyse Danmark har lavet for Avisen.dk, hvor man specifikt har spurgt flere end 1.500 danskere over 60 år.

- Jeg er glad for, at der er så stor en gruppe, der anerkender, at det er sværere, for det mener vi bestemt, det er. Det er så meget anderledes, at være forældre i dag end det var i 70'erne, siger formanden for Forældrenes Landsforening, Dorthe Boe Danbjørg til Avisen.dk.

Hun peger blandt andet på, at vi pendler mere og længere efter jobbet, og at mor og far samlet set arbejder mere.

-I 70'erne var kvinderne på deltid eller arbejdede slet ikke, mens børnene var små. I dag arbejder dem med børn under 11 år mere, end dem der har ældre børn eller ingen børn har, siger Dorthe Boe Danbjørg til Avisen.dk.

Karen Lumholt, der er direktør i den familiepolitiske tænketank CURA siger, at ser man isoleret på rettigheder, så er der kommet bedre forhold.

- De, der mener, det er blevet lettere, ser formentlig på, at vi har fået længere barsel og bedre rettigheder generelt. Men de 35 procent, der siger, det er sværere, kan blandt andet være bedsteforældre. De kan godt se, at børn og børnebørn er pressede i hverdagen. Man kan jo se på forældre i dag, hvor svært de har ved at være nærværende over for deres børn. Med mine egne teenageres ord: De er fucked up. Kvinderne har ædt sig ind på vidensjob, som betyder, at også de nu er mentalt på arbejde 24-7. Derfor bliver mange familier drænet for overskud i dag og kæmper mod dårlig samvittighed på job og hjemme, siger Karen Lumholt til Avisen.dk.

En af de ældre, der har børnefamiliernes hverdag tæt på, er Lone Møller. Hun er landskoordinator i Home Start, som er en social organisation, hvor frivillige hjælper trængte børnefamilier med madlavning og andet praktisk.

Hun peger på, at børnefamilier i dag også selv lægger et urimeligt pres på familien.

- Børnefamilier har bare sagt fuld fart frem ud i overhalingsbanen og vil gerne det hele. Men vi har overhalet det gode liv, vores børns gode liv. Nu ser man børnene i weekenden eller på vej ind i seng, og ellers har man ryggen til dem. Vi er nødt til at anerkende, hvad det kræver at skabe et familieliv - nemlig tid, siger 66-årige Lone Møller til Avisen.dk.

Ældre: Børnefamilier har det svært i dag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce