Leder: Et menneskeliv er et menneskeliv - bare ikke ombord på Scandinavian Star


Leder: Et menneskeliv er et menneskeliv - bare ikke ombord på Scandinavian Star

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Redaktionschef Daniel Bach Nielsen
Billede
Leder. 

Det er godt, det ikke er i 2048 - eller cirka deromkring - at dansk politi skal tage stilling til, om den tragiske ulykke på Storebæltsbroen 2. januar 2019 for alvor skal efterforskes. Otte dræbte og 16 kvæstede i den værste togulykke i Danmark i 30 år kræver naturligvis en helt særlig indsats og grundighed fra myndigheders side i tiden lige efter ulykken. Der er absolut intet på nuværende tidspunkt, der indikerer, at ikke alle tænkelige forhold og detaljer i dødsulykken på Storebæltsbroen bliver vendt og drejet med største alvor og grundighed.

De efterladte til de 159, som mistede livet i mordbranden ombord på færgen Scandinavian Star i 1990, kan i deres efterhånden livslange sorg trøste sig med, at dødsofre anno 2019 behandles med den behørige menneskelige respekt. Men samtidig må de kigge langt efter den smule af retfærdighed, som potentielt lurede et sted ude i Skagerraks vinterkolde horisont.

Det ligner unægteligt, at kampen for en form retfærdighed ender blindt for de efterladte. Lydoptagelser, belastende vidneudsagn og konkrete anmeldelser af en række personer for planlægning og udførelse af og medvirken til mordbrand er af Københavns Politi ikke fundet stærke nok til at indlede en efterforskning.

2019 mistede sin uskyld, inden året for alvor fik begyndt. Tilfældighedernes spil tog livet af otte mennesker. I 1990 mistede retsstaten Danmark sin uskyld. 159 blev slået ihjel i en tragisk forbrydelse uden sammenligning i nyere dansk historie.

Det er nemt at forestille sig, at det kræver noget helt særligt af bevismaterialet - og af politiet - hvis man skal efterforske en sag, 29 år efter forbrydelsen fandt sted. Det er mindst lige så nemt at forestille sig, hvordan meldingen om, at politiet end ikke vil indlede en efterforskning, bliver modtaget hos efterladte og pårørende.

Motivet omkring forsikringssvindel er aldrig blevet efterforsket, selvom et hav af indicier sandsynliggør netop svindel som det skæbnetunge og helt afgørende motiv.

2019 mistede sin uskyld, inden året for alvor fik begyndt. Tilfældighedernes spil tog livet af otte mennesker. I 1990 mistede retsstaten Danmark sin uskyld. 159 blev slået ihjel i en tragisk forbrydelse uden sammenligning i nyere dansk historie.

Leder: Et menneskeliv er et menneskeliv - bare ikke ombord på Scandinavian Star

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce