Vi har behov for en ny oplysningstid


Vi har behov for en ny oplysningstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Bo Thyge Bisgaard, Hasselvej 3, Odder, Borgerlisten for en mulig nutid
Picasa
Læserbrev. 

Læserbrev: Det uafvendelige tidspunkt eller "the point of no return".

Den aktuelle realitet omkring den ekskalerende klimakrise, vi p.t. må se i øjnene, har mange benævnelser, men betydningsindholdet er fælles for dem alle:

Vi står overfor en fællesmenneskelig udfordring, der er så radikal i sit væsen, at ethvert forsøg på at negligere den gennem klassiske økonomiske eller politiske argumenter er dømt til at mislykkes.

Tilsyneladende rummer menneskets totale erfaringshorisont anno 2018 ikke den tænkning, der i sit væsen er radikalt anderledes end den klassiske tanke, der har sit udspring i oplysningstiden for 200 år siden!

Betydningen af ikke at have en solid tanketradition at spille op ad i forbindelse med erkendelsen af klimasammenbruddets uhyre dimensioner er skræmmende.

Klimasammenbruddet tvinger os som planetarisk humankultur til grundlæggende at gentænke vores forhold til naturen og derved vores forhold til det at være et menneske.

For klimasammenbruddet er til forskel fra mange andre begivenheder i menneskets verdenshistorie uafvendeligt.

Der gives intet før og intet efter, hvis ikke det lykkes os som civilisation at besinde os på denne realitet.

Klimasammenbruddet er den nye istid, hvor naturen kommer til at sætte dagordenen på trods af alle menneskekulturens udviklingsintentioner.

Løsningen, for en tilpasning til sammenbruddet har ingen fremtid på den lange bane, kræver erkendelsen af, at vi er tvunget til at gentænke grundpræmisserne for vores vækstafhængige forbrugskultur.

En gentænkning, der hverken kan tage afsæt i en naiv tilbagevende til naturtilstanden før syndefaldet eller i en overdreven tillid til, at den såkaldte teknologiske udvikling vil løse alle problemer!

Hvad der er brug for er en ny oplysningstid, hvor den enorme mængde data, vi har på naturlovene og de relative sociale love, samfundet er bundet sammen af, sammen med religionernes etiske/moralske indlejringer i verden på ny kastes op i luften, gentænkes og sammenfattes til udgangspunktet for et ekstremt bæredygtigt paradigme til udviklingen af den globale menneskekultur.

En menneskekultur, der tør gå imod den arrogante og urealistiske position, som mennesket gennem de sidste 10.000 års udvikling har arbejdet på at opnå.

Et omvendt syndefald, hvor vi af nødvendighed besinder os på en virkelighed, der er større end os selv!

Besinder os på, at mennesket ikke er universets centrum, men blot en lille del af alt det andet.

Klimasammenbruddet tvinger os som planetarisk humankultur til grundlæggende at gentænke vores forhold til naturen og derved vores forhold til det at være et menneske.

Vi har behov for en ny oplysningstid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce