Venstre-folketingsmedlem: Ja, der er udfordringer på sundhedsområdet, men bevar regionerne


Venstre-folketingsmedlem: Ja, der er udfordringer på sundhedsområdet, men bevar regionerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Anni Matthiesen, Krogager, Grindsted, folketingsmedlem (V)
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Rigtig mange borgere har kontaktet mig de seneste uger og spurgt, hvad min mening er i forhold til, om regionerne bør nedlægges.

Her har jeg svaret dem, at jeg mener, regionerne skal bevares, hvis man ikke kan sætte noget i stedet, som er bedre.

Samtidig har jeg oplyst dem om, at jeg endnu ikke har set en model for noget, som er bedre og dermed kan erstatte regionerne.

Denne holdning havde jeg ved valget i 2011 og igen ved valget i 2015 og denne holdning har jeg stadig.

Jeg kan sagtens se, at der er udfordringer på sundhedsområdet, og hvis jeg blot skal nævne et par eksempler, ja, så er der helt klart steder, hvor der kan skabes bedre sammenhæng i behandlingerne, og hvor man som patient i dag bliver kastet imellem systemerne.

Desuden er det i mine øjne dybt godnat, at man ikke anvender de samme it-systemer og dermed kan overføre oplysninger på tværs af alle praktiserende, private og offentlige sundhedssystemer.

Jeg kan også sagtens se, at der på flere områder er alt for store geografiske forskelle, og at ventetiden er for lang på f.eks. psykiatriske behandlinger flere steder i landet.

Og ja, der er udfordringer med lægedækningen i nogle af yderområderne, og ledelsesproblemer hører jeg også eksempler på.

Så ja, der er udfordringer på sundhedsområdet. Men udfordringer, som jeg stadig ikke er overbevist om løses ved at nedlægge regionerne. Måske tværtimod.

Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at det er afgørende, at vi fortsat har et sundhedsvæsen, hvor der sidder direkte valgte personer i bestyrelsen.

Dette er for mig særligt vigtigt, også hvis en ny model kommer i spil.

Sidst, men ikke mindst, mener jeg, at det er afgørende, at vi fortsat har et sundhedsvæsen, hvor der sidder direkte valgte personer i bestyrelsen. Dette er for mig særligt vigtigt, også hvis en ny model kommer i spil.

Venstre-folketingsmedlem: Ja, der er udfordringer på sundhedsområdet, men bevar regionerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce