Stråling: Lærerprofessionens etiske råd i Norge advarer nu også mod det trådløse


Stråling: Lærerprofessionens etiske råd i Norge advarer nu også mod det trådløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kirsten Maise Pedersen, Pilevænget 20, st. tv., Vejle
Abstract Wi-fi antenna.
Læserbrev. 

Læserbrev: På norske Einar Flydals blog, "Jeg har noe på hjertet...", kan man få et vigtigt og nødvendigt indblik i det politiske og samfundsmæssige spin omkring den trådløse teknologi og de alvorlige konsekvenser heraf.

I et indlæg fra 3. januar med titlen "Skoler verden over legger bort mobilene - men hva er begrunnelsen?", fortæller Flydal om Lærerprofesjonens etiske råd, der sidste år kom med en fire siders udtalelse til Helse- og Omsorgsdepartementet i Norge, hvor de advarer om helbredsrisikoen ved mobiltelefoner og andet trådløst i skoler.

Rådet bemærker bl.a., at der over de seneste 15 år har været en række appeller fra internationale forskergrupper og specialister på området med tydelige advarsler til myndighederne om mulige helbredsmæssige skadevirkninger og krav om betydeligt lavere grænseværdier.

De nævner også "European Parliament EMF Resolution" fra 2009 og Europarådets Resolution 1815 fra 2011, "The potential dangers of electromagnetic fields and their effect on the environment", som de citerer fra, herunder opfordringerne om målrettede informationskampagner, kablede netværk i skoler og om at vælge at følge forsigtighedsprincippet.

Når man så læser, hvad Lærerprofesjonens etiske råd skriver, at det "biologiske forskningsparadigme" faktisk har vist, kan man undre sig over, at vores børn ikke er dette forsigtighedsprincip værd.

De skriver: "...at det er betydelig fare for alvorlige helseskader ved strålingsnivåer langt under de grenseverdiene, som norske (og danske) myndigheter baserer seg på. Og uten at det kan registreres varme i det hele tatt. Det dreier seg om mulige skader på celler, gener og den såkalte blod-hjernecellebarrieren selv ved mikroskopiske stålingsnivåer sammenlignet med dagens fastsatte verdier. Ved mulige helseskader på mennesker, er det barn og unge, som i følge denne forskningen er særlig utsatt. Her antydes det alvorlige helseproblemer av både fysisk, psykisk og kognitiv karakter. Vår gjennomgang viser, at det innenfor det biologiske forskningsparadigmet finnes en god del seriøse, fagfellevurderte og kvalitetssikrede studier, som til sammen sier, at det "termiske forskningsparadigmet" og de grenseverdiene, som er satt på grunnlag av dette, er utilstrekkelig og bør forkastes."

Einar Flydal tilføjer, at et af medlemmerne af rådet, Ole Briseid, var blevet chokeret over den aggression og manglende kontakt med forskningsresultaterne, han havde oplevet fra det norske stråleværns side, da de blev præsenteret for udtalelsen.

Men det er ikke spor mærkeligt, eftersom det er industriens og militærets private interesseorganisation ICNIRP, der får lov at sætte dagsordenen, hvilket selv Europarådets Res. 1815 på side 8 betegner som "meget mærkeligt, mildt sagt".

Det chok, som Ole Briseid fik, er der stadig alt for mange, der mangler at få.

Når man så læser, hvad Lærerprofesjonens etiske råd skriver, at det "biologiske forskningsparadigme" faktisk har vist, kan man undre sig over, at vores børn ikke er dette forsigtighedsprincip værd.

Stråling: Lærerprofessionens etiske råd i Norge advarer nu også mod det trådløse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce