Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Mestre og politikere bør satse lidt mere


Mestre og politikere bør satse lidt mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Gert S. Rasmussen, Solhjemsvej 8, Horsens, formand for bygge- og grøn gruppe ved 3F i Vejle
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Her i området - ja, i hele det gamle Vejle Amt, som jeg har med at gøre - mangler der murersvende for tiden. 

Det betyder, at vore medlemmer har en fornuftig indtjening. Flere firmaer ringer ind til afdelingen for at høre, om det er muligt at få nogle svende, inden de giver tilbud på nyt arbejde. 

Firmaerne bliver nødt til at forsøge at få folk, der er gået ud af byggebranchen under den sidste krise, tilbage til byggepladserne, så der skal lokkes med ordentlige forhold, såsom ordentlig transport, skure, der bliver holdt rene og i orden, god løn og en ordentlig omgangstone.

Det er et generelt problem inden for byggeriet, at der mangler folk. Der er dog ifølge STAR (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering) ledige med byggeerfaring, som med et AMU kursus kunne komme tilbage til byggeriet. De kunne så måske blive voksenlærlinge, enten som murere eller som murerarbejdsmænd (hvis det ellers er muligt at starte den uddannelse igen).

Vi mangler nemlig også lærlinge. En del af de lokale firmaer har søgt i aviserne efter lærlinge, men det har ikke virket godt nok til at dække behovet. De er nok nødt til at begynde at tilbyde hele aftaler med løn fra start til slut, så lærlingene ikke skal lave tre eller fire aftaler for at bliver svende. Det har været almindeligt, og der er desværre stadig nogle, der kommer igennem læretiden med korte aftaler.

Der er tilsyneladende ikke unge nok der ønsker at gå ind i et håndværksfag, så de, der lokker mest og bedst, får nok også flest elever. 

En del unge mangler praktikplads i de fag, de foretrækker, men kan tilsyneladende ikke fristes af, hvad håndværksfagene kan tilbyde. At der fortsat skal spares på alle vore skoler, hjælper heller ikke.

Så til de unge: Der er fremtid i byggeriet.

Til mestrene: Tag nu aktivt del i at få uddannet flere.

Og til politikerne: Lad være med at spare på uddannelse og opkvalificering. Betragt det som den bedste investering i fremtiden.