Lad os udvikle regionerne - ikke afvikle dem


Lad os udvikle regionerne - ikke afvikle dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Dorthe Hindborg, Bækken 5, Stjær, Galten, folketingskandidat (S) i Østjylland
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Så kom sundhedsudspillet fra regeringen. Er det udvikling af vores fælles sundhed eller nærmere udvikling af et bureaukratisk monster?

Jeg er enig med regeringen i, at vores sundhed er utrolig vigtig, at vi skal udvikle på vores sundhedsvæsen, og at der er plads til forbedringer. Så langt så godt.

Noget af det, som jeg er bekymret for, er, hvordan den foreslåede ny struktur skulle kunne gøre os som borgere mere trygge.

Som jeg forstår det, vil regionerne og regionsrådene blive erstattet af fire nye lag, primært bestående af embedsmænd, altså bureaukrati.

Det er for mig at se at fjerne det direkte demokrati, som i dag er ansvarlig for store dele af vores sundhedsvæsen.

Det frygter jeg, at vi som borgere vil opleve som en - for mig at se - skadelig og ganske unødvendig afstand mellem os og dem, som er ansvarlige.

Så er jeg også meget bekymret for nogle af de vigtige opgaver, der skifter fra region til kommune, områder som trafik, specialundervisning for voksne og ikke mindst det specialiserede socialområde.

Det er alle områder, som har brug for en stabil og sikker faglig indsats, og det er jeg bekymret for, om alle kommuner kan være i stand til at løfte.

Jeg ser også en ny struktur og det naturlige effektivitetstab, der vil være i en periode, sammen med den mulige medarbejderflugt fra det offentlige til det private arbejdsmarked som en stor risiko, som er ganske unødvendig.

Derfor lad os udvikle på regionerne og ikke afvikle dem.

Som jeg forstår det, vil regionerne og regionsrådene blive erstattet af fire nye lag, primært bestående af embedsmænd, altså bureaukrati. Det er for mig at se at fjerne det direkte demokrati, som i dag er ansvarlig for store dele af vores sundhedsvæsen. Det frygter jeg, at vi som borgere vil opleve som en - for mig at se - skadelig og ganske unødvendig afstand mellem os og dem, som er ansvarlige.

Lad os udvikle regionerne - ikke afvikle dem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce