EU skal blande sig uden om grænsekontrol og asylpolitik


EU skal blande sig uden om grænsekontrol og asylpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Michael Kim Bladt Nedersøe, Søndermarksvej 12D, Sejet, Horsens, byrådsmedlem (DF) i Horsens Kommune
Billede
Læserbrev. 

Læserbrev: Torsdag 12. september skød EU-kommissionsformand Jean-Claude Juncker valgkampen i gang for EU-valget i 2019.

Han forsøger at promovere sig som en handlekraftig mand, der med et knips kan udstationere 10.000 grænsevagter ved Europas ydre grænser (sker dog tidligst i 2020, altså efter valget).

Jeg kan dog undre mig over, hvorfor disse 10.000 grænsevagter ikke allerede er udstationeret, for mig bekendt var en stærk ydergrænse forudsætningen for, at visse partier og nationalstater gik med til en afskaffelse af grænsekontrollen.

I 2015 blev det åbenlyst for enhver europæisk borger, at de ydergrænser de facto var ikke-eksisterende.

Alt imens utilfredsheden i de europæiske nationalstater har bredt sig grundet store problemer med krævende og kriminelle "flygtninge", har pampervældet i Bruxelles' eneste slagstyrke på problemerne med muslimske bekvemmelighedsflygtninge fra Mellemøsten og Afrika været lappeløsning på lappeløsning krydret med varsling om retssager mod de nationalstater, der tog sagen i egen hånd.

Hvis EU-kommissionsformanden og co. nærer et reelt ønske om at løse problemerne, skal de droppe al snak om omfordeling af bekvemmelighedsflygtningene og i stedet vende "flygtninge"-bådene på Middelhavet samt deportere de, som allerede er kommet til Europa, til deres respektive hjemlande eller til lejre i nærområderne.

Nå ja, så skal EU for fremtiden blande sig uden om nationalstatslige opgaver såsom grænsekontrol og asylpolitik.

EU skal blande sig uden om grænsekontrol og asylpolitik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce