112 - Når alarmen går


112 - Når alarmen går

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Læserbrev. 

Læserbrev: Jeg var til byrådsmøde mandag 30. april omkring beredskabet - eller mangel på samme. Jeg sidder stadig med mange blandede følelser - chokeret, overrasket, frustreret og provokeret.

Grunden til, at jeg tog ned og lyttede til byrådet, var punktet vedr. Odders beredskab, hvor redningsbåden skulle diskuteres.

Jeg er gift med en deltidsbrandmand her i Odder og ville give brandmændene, Lisbeth Bonde, Finn Thranum og Marianne Hundebøll, min opbakning og støtte for at tage emnet op igen.

Jeg oplevede, at tonen fra nogle af politikerne til tider var meget nedladende og respektløs omkring vores brandfolk. De blev faktisk betragtet som store legebørn med redningsbåden som deres legetøj.

Når brandfolkene forlader deres familier på alle tidspunkter af døgnet og ved alle tænkelige lejligheder for at hjælpe andre folk i nød, betragter vi familier det ikke, som om de skal ud at lege - til tider er det dødelig alvor.

Vi er faktiske rigtig stolte af, det vores brandmænd gør for at hjælpe andre.

Jeg er også meget chokeret over, at nogle af de politikere som vi har valgt, ved så lidt om de ting, de sidder og stemmer om. Flere politikere blev givetvis overrasket over de ting, som Finn Thranum og Marianne Hundebøll fremlagde. Tænk på de mange vigtige ting, de skal beslutte og stemme om. Skræmmende.

Odder Brandstation har altid været en velfungerende arbejdsplads og har påtaget sig rigtig mange opgaver for kommunen og byens borgere.

Jeg synes, I politikere skylder brandfolkene og deres familier lidt respekt. Jeg håber, I vil kontakte brandfolkene for at høre, hvad de går og laver, og hvordan de oplever de besparelser, der har ramt dem, og ikke kun hører sagen fra den ene side af bordet.

Med håbet om en god saglig og konstruktiv debat fremadrettet.

112 - Når alarmen går

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce