Kunst. Søvnigheden har overmandet os


Kunst. Søvnigheden har overmandet os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Kunsthistoriker, dr. phil. <br />Leo Tandrup
Billede
Kommentar. 

Horsens: Michael Kviums værk "Deep White" fra 2002 er centralt på Horsens Kunstmuseums sommerudstilling. Kviums gnomer irriterer. Men Kvium er en stor kunstner, ikke til at komme uden om.

En stor kunstner er én, der melder sin ankomst i sindet og siger noget påtrængende vigtigt om eksistensen. Hans kunst kan forsone os med ubærlige oplevelser. Forsone os, jamen, kan Kviums gnomer det? Her er nogle nøgne af slagsen i en hvid masse uden indbyrdes forbindelse. De bliver tilsyneladende stående der hele livet.

Jeg så kunstværket, efter at jeg havde været til en typisk fest. Man fejrede en 35-års fødselsdag. 35 år, ja, hvad kan ikke finde på at fejre i dag? I reglen ikke noget specielt, som man har udrettet.

En veninde rejser sig smilende og holder gennem undertrykte tårer en af de populære bogstavtaler, her én med umådelig mange k-ord, kan du huske kylling og kærlig og ko, ja, hahaha. Ikke k som kneppe, det skal gå ordentlig til. Og ingen k som konkret fortælling udfoldes, ingen med farer eller perspektiver. Efter det tolvte k om karneval i en kostald opstår en dyb trang til Deep White Sleep. Man udsættes for åndeligt k som kastration. Så sætter veninden sig endelig, og fødselaren takker rørt og glad.

Flere kommer på banen, men uden fortællinger med pointe eller nerve. En mand giver triumferende aftenens eneste konkrete fortælling: Han har købt et sommerhus for fire år siden, og nu er det fire gange så meget værd: "Det er mit livs største oplevelse"! Så er der dans, men det er, som om der mest er vold i bevægelserne, både forstilt og indebrændt lidenskab. 

Alt for velvillige fest-smil

Jeg tager hjem og kan ikke komme af med den aften. Alle de alt for velvillige smil, alle de affyrede kærlige forsikringer, al den bull-shit i taler og sange. Jeg er helt flad næste dag og tænker: Kvium, er jeg ikke masochist, hvis han skal fylde det bæger op?

Men så ser jeg Deep White og bliver utrolig lettet, nærmest euforisk fornøjet. For de gnomer dér i den hvide ovale masse, det er jo alle os den aften, der med små hjerner og deforme halvfede kroppe er placeret oppe på dugen, hvor vi som uflyttelige skakbrikker står i en nihilistisk masse midt i smuk oval som symbol på vort tilsyneladende så smukke, men mest af alt æstetiserede liv. Som Kviums gnomer sad vi den aften lukket om os selv, én af syg forurettelse, én af fjoget forundring, én af "kom mig ikke for nær: jeg bider", én i småfornærmet bøn med forsøg på foldede hænder og uden anelse om gud og tradition, én, der håbløs kikker opad: "hvad skal det her liv til for"?

Kun, hvis vi vågner

"Jeg laver grundbilleder, jeg kan lade gå i arv, og de må findes hinsides de vrede udbrud eller det glade budskab", sagde Kvium engang.

Han skildrer det af vort teknisk avancerede og pengegriske samfund fremmedgjorte nihilistiske og søvngængeragtige grundvilkår for vort liv, og kun, hvis vi bliver bevidst om det, vågner vi op.

Kunst. Søvnigheden har overmandet os

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce