Filiallukninger. Glemmer storbankerne deres rødder?


Filiallukninger. Glemmer storbankerne deres rødder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Helle Richelieu formand for Brædstrup Turistforening
Billede
Kommentar. 

Brædstrup: Gennem mange år har de større pengeinstitutter haft en filial i Brædstrup.

Men de senere år ser man det ene pengeinstitut efter det anden lukke deres filial eller lukke for mange af deres funktioner. Det giver store gener i et lille lokalsamfund, og man stiller uvilkårligt spørgsmålet, om pengeinstitutterne ikke bør vise samfundssind mod de brugere, som har været loyale kunder gennem mange år.

Hvilke problemer giver det så i det lille samfund? Disse eksempler, jeg tager frem, gælder nok for flere af de større pengeinstitutter og er desværre generelle.

Ja, i Brædstrup er der nu kun Jyske Bank og Sparekassen Kronjylland tilbage af pengeinstitutter. Det store og det mindre pengeinstitut.

Gebyrer rammer foreninger

Jyske Bank har Brædstrup-borgerne nok altid følt var "vores" bank med den centrale placering i byen og personale, som var en aktiv del af byens liv og dermed kendte ansigter, når man kom i banken. Man kendte personalet, og der var en positiv indstilling til hinanden, og der blev ydet en god service for det lille samfunds sammenhængskraft.

En stor del af den service er nu borte i centraliseringens navn eller er blevet belagt med gebyrer og derved blevet for dyr. De kendte ansigter er borte. Derfor forsvinder loyaliteten også til banken. Her kommer det lokale mindre pengeinstitut ind i billedet, da det stadigvæk vil yde en lokal service.

Hvad har centraliseringen så betydet?

Først og fremmest er kassefunktionen forsvundet fra den store bank. Den mindre bank har kassen åben om eftermiddagen. Specielt for ældre er det af betydning at kunne gå ind og hæve kontanter.

Mange banker forlanger nu som noget nyt et årligt gebyr for at have et Visa/Dankort og netbank. Desuden gebyr på de overførsler og indbetalinger, du selv foretager på din netbank.

Du kan ikke umiddelbart som lille forening aflevere de kontanter i den store bank, som kommer ind ved afholdelse af et møde. Du skal have et indsættelseskort mod gebyr, som ikke står mål med foreningens indtjening.

Lokale aftaler om byttepenge

Byttepenge skal bestilles i forvejen, og optælling af indkomne mønter skal der betales for. Det stiller den forretningsdrivende, som pludselig står med et behov for vekselpenge, i en vanskelig situation. Det har bevirket, at forretninger har måttet lave aftaler med hinanden om vekselpenge.

Hvis en forening, hvor lille eller stor dens indestående nu er, skal skifte kasserer, så koster det 1000 kr. i den store bank. Efterhånden som foreningerne udveksler erfaringer, skifter man til den bank, hvor gebyret og besværet er mindst.

En ting er, at man ikke får renter for sine indeståender i banken med de nuværende lave rentesatser, men at du med et CVR-nummer skal betale for at have penge stående i banken, det er vanskeligt at forstå.

Jeg ser en udvikling, hvor der er basis for gode, solide pengeskabe i hjemmene, hvor jeg ellers troede, vi var på vej ind i et pengeløst samfund!

Filiallukninger. Glemmer storbankerne deres rødder?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce