Færre konsulenter, ikke flere


Færre konsulenter, ikke flere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ikast-Brande debat. 

Læserbrev: På et vælgermøde i Brande spurgte en tilhører, om vi paneldeltagere ville bakke op om et konservativt ønske, om ansætte en bosætningskonsulent.

Socialdemokraterne vil meget gerne øge fokus på bosætning, men ikke ved at ansætte dyre konsulenter. Vi ønsker i stedet at få minimeret brugen af dyre konsulenter og dermed spare nogle af de 122 mio. kr., som byrådet har til opgave at spare de kommende år.

Opgaven skal nytænkes, men kan sagtens løses af vore medarbejdere og dygtige samarbejdspartnere f.eks. turistforeningen.

I det hele taget vidner læserbreve fra konservative kandidater i de seneste uger ikke om, at man tager kommunens økonomiske udfordring alvorligt. En kandidat lover produktionskøkkener på alle plejehjem, og at man udtræder af fælleskommunale indkøbsordninger. Tiltag der vil øge driften med tocifrede millionbeløb hvert år. En anden kandidat ønsker, at kommunen skal betale for behandlinger, som borgerne ikke er berettiget til, og at kommunen fremadrettet skal betale for alternative behandlinger. Tiltag som vil øge driften med mange millioner kroner.

Er det kun to helt private udmeldinger, eller er det virkelig økonomisk ansvarlig konservativ politik?

Jeg synes, man skylder svar på, hvor man vil finde de mange millioner til ovennævnte driftsudvidelser. Er det på ældreområdet, på børneområdet eller på handicapområdet. Eller lover man bare uden at have gennemtænkt konsekvenserne.

Socialdemokraterne vil gerne bedre velfærd. Det får man ikke ved at fyre et stort antal varme hænder i de ovennævnte områder.

Færre konsulenter, ikke flere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce