Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Virksomheders opbakning til fodbolden


Virksomheders opbakning til fodbolden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: En sportsjournalist på Jyllands-posten skrev efter Randers-kampen: "Hvor mange vil virkelig, sådan egentlig, savne Horsens i superligaen."

Det var bl.a. under henvisning til tilskuerantallet.

Jeg skrev til ham, da jeg syntes, at det var en noget nedladende bemærkning, men uanset det kan man godt spørge sig selv, om Horsens kan undvære et superligahold, for hvor er opbakningen?

Der er - heldigvis - mange kulturelle tilbud i Horsens, men jeg mener, at et hold i Superligaen bør have topprioritet, da AC Horsens i allerhøjeste grad er med til at brande Horsens.

AC har god støtte af mange sponsorer, men det er ikke nogen hemmelighed, at mange af de større virksomheder i Horsens ikke er iblandt dem, men årligt støtter andre kulturelle begivenheder med beløb i en størrelsesorden, som ville gøre AC til en "rig" klub, ligesom der også er virksomheder i Horsens, der nærmest vender byen ryggen.

I en tid, hvor der spås om mangel på arbejdskraft, burde enhver virksomhed kunne se det fornuftige i at Horsens har et bredt spektrum af attraktive tilbud til borgerne i håbet om, at det kan trække den nødvendige arbejdskraft til byen fremover.

Så kære virksomheder: Kom ud af busken, det er vigtigt med opbakning til AC Horsens.

Til alle: Kom op på vores dejlige CASA arena til de igangværende play-off kampe, for at skabe den rette stemning - spillerne fortjener det.