Læserbrev: Om grønne tage i Horsens Kommune


Læserbrev: Om grønne tage i Horsens Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Niels Peter Bøgballe, Emil Møllers Gade 2A, Horsens, byrådsmedlem (S) og næstformand i plan- og miljøudvalget i Horsens Kommune
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: I Horsens Folkeblad 10. august har formanden for plan- og miljøudvalget (Martin Ravn (V), red.) et læserbrev, hvor der i to tilhørende artikler uddybes, at han ikke kan lide begrønning, herunder grønne tage.

Følelsen om at begrønning bliver brugt, "når en bygning har brug for lidt visuelt sminke for at dække over manglende kvalitet", må udvalgsformanden passende diskutere med fagfolkene, arkitekterne bag.

Begrønning er faktisk et miljøvenligt tiltag.

Tillad mig i stedet at bidrage med lidt fakta: I kommuneplanen, som formanden for plan- og miljøudvalget har stemt for, er det besluttet, at man skal tilstræbe at klimatilpasse i en del områder i kommunen ved i sin planlægning at forsinke vand og få det til at fordampe.

Dette kan gøres med grønne tage. Det har bl.a. den effekt, at det kan være med til, at vand forsinkes eller nedsiver, så der ydes mest mulig beskyttelse for de områder, hvor der ved kraftig regnvejr risikeres oversvømmelse.

Et grønt tag kan på årsbasis fordampe op til halvdelen eller mere af den nedbør, der falder på taget.

Det giver mere plads i kloakker, bedre håndtering og deraf færre oversvømmede kældre.

Derudover er grønne tage med til at sænke temperaturen fra solens stråler i pågældende bygning, det er anlagt på, samt med til at udlede mindre CO2.

Jeg går ud fra, at arkitekter, bygherrer og investorer har sat sig ind i Horsens Kommunes Kommuneplan 2017, som netop er en rettesnor for byens udvikling og struktur.

Det er i hvert fald den plan, kommunens byplansafdeling arbejder efter.

Kommuneplan 2017 indeholder for øvrigt også tanker om, at der skal skabes det gode liv i og omkring vores bygninger og bydele.

Læserbrev: Om grønne tage i Horsens Kommune

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce