Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Opposition imod borgmestervælde


Læserbrev: Opposition imod borgmestervælde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: Med 240 personlige stemmer som nr. tre på listen til kommunevalget og med 733 personlige stemmer til regionsvalget er jeg meget tilfreds med valget. Jeg rykkede frem begge steder, tak for den støtte og tillid jeg har mødt i hele valgkampen og altså også på valgdagen.

Jeg og hele Enhedslisten gik ikke mindst til valg på at stikke en kæp i hjulet overfor de udemokratiske tilstande, der har hersket i opbygningen af rådhusrokade, grimt højhusbyggeri, vej ved Klokkedal og bro over Nørrestrand. Nok forhindrede vi ikke rådhusrokaden ved dette valg, men når Enhedslisten før var de eneste, der gik imod, ses der i dag en bred opposition imod det, jeg ikke vil bekymre mig for at kalde borgmestervælde.

Når få personer, organisationer og firmaer mødes og aftaler, hvad der skal ske i kommunen, er der noget galt. Når borgerne ikke høres, og når tingene skal ske, næsten inden de er demokratisk vedtaget, har vi fået opbygget en forkert politisk kultur. Dette valg har vist en opposition imod en sådan udemokratisk udvikling og denne modstand skal udvikles.

Modvilje og utryghed imod rådhusrokade, grimt og uæstetisk byggeri og tilsidesættelse af naturværdier stikker dybere end valgresultatet lader ane. De små 20 valgmøder og byvandringer, jeg deltog i, afslørede denne modstand. Der er partier og byrådsmedlemmer, der nok tænker sig om en ekstra gang, inden de binder sig op på udemokratiske modeller. Eksempelvis tror jeg, det var sidste gang, vi så SF støtte noget, der ligner en rådhusrokade eller brutalt højhusbyggeri, klistret op ad smukke og historiske bygninger.

Vi må støtte de foreninger, der har ekspertise og indsigt i kommunens virkelige problemer. Meld jer ind i Bedre Bymiljø, Horsens Kulturhistoriske Forening og Naturfredningsforeningen. Støt disse og følg med i deres arbejde for at fremme en kommune med det historiske præg, grønne oaser i byen og uspoleret natur rundt om byen og i landsbyerne. Støt kampen imod centralisering, der rammer landområderne.

Stemmerne til mig gik til Lisbeth Torfing, der blev Enhedslistens repræsentant i byrådet. Så fortsætter kampen for bedre velfærd, velfungerende institutioner og økologisk udvikling også.