Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Læserbrev: Infrastruktur er vigtig for vores vækst


Læserbrev: Infrastruktur er vigtig for vores vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

Læserbrev: Infrastruktur bliver i undersøgelser betegnet som noget af det, vi går mest op i i Horsens Kommune. For virksomhederne er tid penge, når varer og medarbejdere helst ikke skal holde i kø.

For os som pendler, skal det helst gå let til og fra familiens skød. For børn og unge handler det især om sikkerhed, når vi taler cyklisme og både frekvens, tidspunkt og forbindelser for de med vores busser.

Fordi man fra politisk hold har haft stram økonomisk styring af kommunens udgifter, og fordi flere og flere bidrager til den fælles kasse, diskuterer vi nu, hvor vi skal prioritere at investere i infrastruktur frem for, hvor vi skal skære. Den situation gør ikke, at det ligefrem skorter på ønsker, men der må vi som politikere prioritere.

Silkeborgvej skal have fire spor, og vi skal i dialog med Vejdirektoratet, så vi får optimeret ramperne, som er deres område, og ikke bare flytter køen derhen.

Vi skal investere i supercykelstier, så vi binder Horsens sammen med kommunens andre byer. Busserne skal være grønnere, og vi skal nytænke måden, vi driver bus på. Vi skal undersøge, hvordan vi kan koble Hatting-afkørslen på industrikvarteret ved Lund. Vi skal udvide Schüttesvej.

Vi skal dirigere trafikken uden om Horsens by i et ringvejsystem, hvor vi samtidig sørger for klimatilpasning af midtbyen. Og vi skal naturligvis have fokus på tilstanden af vores eksisterende veje. Ikke mindst i vores vækstende byer, hvor det kan være på tide at tænke nye løsninger. Det vil jeg gerne arbejde for i næste byrådsperiode.