Læserbrev: Venstre i Horsens vil bruge ca. 27 mill kroner på skattenedsættelse i Horsens kommune.
Argumenterer blandt andet med, at 100 tilflyttere de næste fire-fem år (med en indkomst på 350.000 kr). vil kunne finansiere en skattelettelse.
Helt ærligt giver det ingen mening for mig - vi er en by i vækst, hvilket er dejligt, men mange af de nye tilflyttere er jo børnefamilier, som forventer en høj kvalitet i kommunens service.
Det kræver, at vi investerer i nye daginstitutioner - samt renoverer og udbygger skolerne. Ligeledes er der behov for, at vi investerer i vores infrastruktur, byudvikling, kultur mm.
Ser vi bort fra dette, er det i øvrigt min helt klare opfattelse, at 27 millioner vil gøre mere gavn, når de anvendes på tid til omsorg, undervisning og tidlig indsats i vores daginstitutioner og dagpleje, end en 50'er i lommen hver måned.
Mon jeg er den eneste, som har det sådan?