Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Husoddestien - ja tak til asfalt


Husoddestien - ja tak til asfalt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Margit Gade, Bygaden 60 B, Stensballe, Horsens
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: Jeg læser 19. september i Horsens Folkeblad et indlæg med en protest om, at det er helt hen i vejret, at kommunen har planer om at asfaltere Husoddestien af hensyn til borgerne. Cyklister og fodgængere.

Grundejere, hvis grunde støder op til stien, kan muligvis være utilfredse med forslaget. Sådan er det jo altid, når der sker noget nyt, som man ikke er vant til. Dét opleves igen og igen.

Om cyklister mangler en klokke, skal jeg lade være usagt, men jeg har, indtil videre, aldrig set cyklister ræse på stien til stor fare for fodgængere. Jeg har boet i Stensballe i over halvtreds år, og har derfor ofte gået eller cyklet på stien gennem alle årene. Hvis stien bliver asfalteret, vil det glæde mig, og nok også andre cyklister? På den måde vil der fremover ikke ske så mange punkteringer. Frem for ærgrelser vil det være en god fordel.

Der bliver gjort opmærksom på cykelstierne på Stensballe Strandvej. Jah, joh, men fjorden ser man ikke lige dér!

Belysningen kan jeg ikke udtale mig om, da jeg kun kører i dagslys på vores alles dejlige Husoddesti.

Jeg opfordrer min kommune til at fortsætte planen på dette stiprojekt, som jeg mener, mange flere vil blive rigtig glade for, når det først er færdigt. Det er vel ikke kun grundejerne, der skal tages hensyn til.

Og tænk, som der står skrevet i indlægget 19. september, om kommunen snart vil få renoveret cykelstien på Strandpromenadens nordside? Disse SF-sten, der ligger der, burde også udskiftes med asfalt.

På forhånd tak til Horsens Kommune.

Kommunen: Der er lang vej igen, før plan for Husoddestien er klar