Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Horsens som regelryddere frem for regelryttere


Horsens som regelryddere frem for regelryttere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Horsens debat. 

30.000 sider - så meget fylder lovgivningen inden for beskæftigelsesområdet. Det er et fuldstændig absurd regelkompleks, som er resultat af mange års lappeløsninger, hvor man hele tiden har bygget oven på det eksisterende regelsæt.

Udbygningen af regeljunglen og kravene til dokumentation er blevet så forgrenet, uoverskuelig og uhensigtsmæssig, at en sagsbehandler på jobcentrene gennemsnitligt bruger 45 minutter ud af en time på at administrere den nuværende lovgivning. Tid der kunne være brugt på at hjælpe og rådgive de borgere, som jobcentret er sat i verden for at servicere.

Men i Horsens er der lys for enden af tunnelen, for Horsens Kommune er sammen med Greve Kommune blevet udvalgt blandt 19 ansøgerkommuner på landsplan til at indgå i et samarbejde med Økonomi- og Indenrigsministeriet og forskningsinstituttet KORA om at forenkle administrationen indenfor arbejdet med rehabiliteringsplaner på beskæftigelsesområdet. Et regeltungt område som omfatter arbejdet med førtidspension, fleksjob, ressourceforløbsydelse, kontanthjælp, sygedagpenge og jobafklaringsforløb.

Samarbejdet består i en afdækning af mulighederne for af komme af med overflødig bureaukrati og samtidig gøre tingene smartere. Indfries dette mål, vil den enkelte sagsbehandler få mulighed for at fokusere på dét, arbejdet virkelig handler om - nemlig at hjælpe den målgruppe af borgere, som er havnet i en ulykkelig situation, og som har brug for hjælp, sparring og rådgivning.

I Liberal Alliance er vi overbeviste om, at en kulegravning af de administrative opgaver kan frembringe nye midler og mere tid til at yde bedre service og mere fokus på borgernes behov - fremfor at skulle forholde sig til stive regler og tunge arbejdsgange. Vi skal af med det overflødige bureaukrati og hele tiden holde os for øje, at det er borgerne og deres behov, der skal være i centrum - ikke systemet. Liberal Alliance ønsker Horsens Kommune som regelryddere i stedet for regelryttere.