Drop den plan om Husoddestien og lav en cykelsti på Bygaden i stedet


Drop den plan om Husoddestien og lav en cykelsti på Bygaden i stedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Benedicte Overgaard, Stensballe Strandvej 14, Horsens
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: Byrådets beslutning om at ændre Husoddestien med ny overfladebelægning og belysning har affødt en del læserbreve - med god grund.

Det er vanskeligt at forstå, at man vil ændre en velfungerende sti i en for både miljø og naboer uheldig retning.

Den gode hensigt er at få flere til at cykle, og det kan vi alle være interesserede i. Men parallelt med stien findes allerede en vej med cykelsti.

Den er ganske vist en smule bakket, men "de kloge" siger jo, at vi helst skal have pulsen op en gang imellem, så det vil være sundere at vælge Stensballe Strandvej end Husoddestien, som i øvrigt kun giver meget få mennesker kortere cykelvej til byen.

At turen på stien er kønnere er en anden sag. Men i fremtiden med lygtepæle på tre meters højde går lidt af naturoplevelsen fløjten.

I kommuneplanen 2017 er der indarbejdet retningslinjer om et grønt danmarkskort og økologiske forbindelser. På et kort i planen kan man se, at stien langs fjorden hele vejen er en del af denne økologiske forbindelse.

Hvordan mon den økologiske forbindelse (og dens dyreliv) får det, når der bliver lys i de fleste af de timer, som ellers giver nataktive dyr lidt fred? Vil asfalten fremme den økologiske forbindelse? Vil en udvidelse af stien være en fordel for naturen?

Som mangeårig nabo til stien er det mit afgjorte indtryk, at fodgængerne er i overtal på stien. Vi har gået mange ture der, mødt mange, vi kendte, stoppet op og fået en snak.

Hvordan bliver det på en supercykelsti?

Jeg savner, at man fra kommunens side definerer ordet supercykelsti. Man må have gjort sig nogle tanker om, hvem der må/skal køre på sådan en cykelsti.

Så vidt jeg forstår, er der en del knallerter, der nu skal køre på de almindelige cykelstier. Må/skal de også køre på Husoddestien, når den bliver en supercykelsti?

Især om sommeren er der livlig trafik på stien. Og i perioder har knallertkørere, som ulovligt har kørt på stien, været noget af et problem, især for fodgængerne.

I de senere år er der så kommet el-cykler til. Det er rigtig fint, hvis det får flere til at cykle, men de kører hurtigt og er lydløse, så man ikke som fodgænger bliver advaret om, at de kommer. Og af en grund, jeg ikke kender, vægrer mange sig ved at bruge den lovbefalede ringeklokke.

Hvordan bliver det på en supercykelsti?

Hvis jeg må citere fra lokalplan 2017: "Samtidig skal cykelstierne på farlige strækninger i oplandet og mellembyerne prioriteres. Der er enighed om, at prioriteringen sker efter, hvor man får mest trafiksikkerhed og trængselsreduktion for pengene - både i og udenfor Horsens by".

Virker det oplagt, at Husoddestien er med i det billede?

Min opfordring til byrådet er: Drop den plan. Lav en cykelsti på Bygaden i stedet for, så skolebørn kan komme sikkert i skole, eller find et andet værdigt trængende sted til den asfalt.

Den gode hensigt er at få flere til at cykle, og det kan vi alle være interesserede i. Men parallelt med stien findes allerede en vej med cykelsti. Den er ganske vist en smule bakket, men "de kloge" siger jo, at vi helst skal have pulsen op en gang imellem, så det vil være sundere at vælge Stensballe Strandvej end Husoddestien, som i øvrigt kun giver meget få mennesker kortere cykelvej til byen.

Drop den plan om Husoddestien og lav en cykelsti på Bygaden i stedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce