Byrådsmedlem i Horsens: Det er en bekymrende sundhedsreform set med lokale briller


Byrådsmedlem i Horsens: Det er en bekymrende sundhedsreform set med lokale briller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Andreas Boesen, Bygholm Åvænget 6A, Horsens, gruppeformand for S i Horsens Byråd
Melissa Bach Yildirim
Horsens debat. 

Læserbrev: Regeringen præsenterede onsdag 16. januar en sundhedsreform, som set med lokale briller indeholder fornuftige tiltag, men som også giver anledning til dyb bekymring.

Lad os starte med det fornuftige. Idéen om det nære sundhedsvæsen og 21 sundhedsklynger er hensigtsmæssig.

Der er behov for at styrke det nære sundhedsvæsen og samarbejdet mellem kommuner, sygehus og de praktiserende læger, så man i højere grad tager udgangspunkt i behovet hos den enkelte borger.

I Horsens er vi nået langt i samarbejdet, men der er altid plads til forbedring.

Det er til gengæld bekymrende, at den politiske forankring af vores sundhedsvæsen bliver markant svækket.

De fem regioner bliver erstattet af forvaltninger, der ikke er demokratisk styret som i dag.

Hvordan stiller man sådan en bestyrelse til ansvar for beslutninger, der påvirker vores alles sundhedsvæsen?

Og kan man med nye og flere administrative lag overhovedet gennemskue, hvem der får ansvaret, og hvem man som borger skal henvende sig til?

Udover at det er bekymrende, at man overlader et så vigtigt område til en professionel bestyrelse og embedsmænd, kan man blive bekymret over, hvordan det stiller Horsens Sygehus på den lange bane.

Kan en professionel bestyrelse blive fristet til at flytte dele af Horsens Sygehus til et andet sted, fordi det giver mening i et regneark?

Kan man med rette være bekymret for, om der også om 10 år er et akutsygehus i Horsens?

De fleste større reformer i 00'erne, som Venstre har lavet, har betydet centralisering af Danmark.

Man kan godt frygte, at sundhedsreformen både vil centralisere vores sundhedsvæsen yderligere, svække demokratiet og koste mange kroner og kræfter de næste mange år.

Hos Socialdemokratiet mener vi, at de kroner og kræfter skal bruges på patienterne i stedet for på (endnu) en reform.

Udover at det er bekymrende, at man overlader et så vigtigt område til en professionel bestyrelse og embedsmænd, kan man blive bekymret over, hvordan det stiller Horsens Sygehus på den lange bane. Kan en professionel bestyrelse blive fristet til at flytte dele af Horsens Sygehus til et andet sted, fordi det giver mening i et regneark? Kan man med rette være bekymret for, om der også om 10 år er et akutsygehus i Horsens?

Byrådsmedlem i Horsens: Det er en bekymrende sundhedsreform set med lokale briller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce