Byrådsmedlem: Vi skal satse på Det Gule Pakhus i stedet for det gamle posthus

Byrådsmedlem: Vi skal satse på Det Gule Pakhus i stedet for det gamle posthus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Paw Amdisen, Hindbærhegnet 8, Horsens, byrådsmedlem (SF) i Horsens Kommune
Billede
Horsens debat. 

Læserbrev: Både Venstre, Liberal Alliance og Enhedslisten har kastet deres kærlighed på det gamle posthus i Horsens, som de mener kunne udgøre rammen om alt fra kulturhus til ungdomshus og streetcenter.

Martin Ravn erkender dog også i næsten samme åndedrag, at funktionen som streetcenter ikke passer helt med rammerne i den gamle posthusbygning.

I det hele taget vil det nok kræve en meget omfattende ombygning af huset, hvis det skulle bruges til de formål, som et kulturhus eller ungdomshus indebærer.

I sig selv ville det altså med køb af bygning og en omfattende ombygning blive en særdeles bekostelig affære for kommunen. Også for bekostelig.

Noget helt andet er, at placeringen i forhold til byens ungemiljøer heller ikke vil være optimal, nu hvor campus er på vej ved banegårdsområdet. Her har Det Gule Pakhus en meget bedre placering.

Som Christian Rimestad også påpeger i sin leder "Pakhus i stedet for posthus" (Horsens Folkeblad 11. januar), er der mange gode grunde til at satse på Det Gule Pakhus og det miljø, der er opbygget der.

Om et streetcenter ville kunne tænkes ind i området, er nok stadig lidt tidligt at sige, men de foreløbige udviklingsplaner for godsbanearealet ser ikke ud til at levne meget plads til sådanne formål.

Det Gule Pakhus har selv lavet en udviklingsplan for hele godsbanearealet, som jeg har haft lejlighed til at se.

Den er meget inspirerende og indeholder mange gode bud på, hvordan området kan udvikles til åbent område med kulturindslag og kulturtilbud for hele kommunen.

Men også et bud på hvordan Det Gule Pakhus med få virkemidler kan udvikles til et samlingspunkt for kulturen og de unge i midtbyen.

Det er nok ikke alle detaljer i Det Gule Pakhus' fine projekt, der kan realiseres, men jeg synes, der er flere elementer i planen, som vi burde lade os inspirere af politisk, når vi i de kommende år skal komme med et bud på den endelige udvikling af godsbanearealet og dette områdes sammenhæng med vestbyen.

Og i denne forbindelse ikke mindst, at Det Gule Pakhus kan komme til at opfylde mange af de funktioner som kultur- og ungdomshus, der efterspørges.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce