Kære Lars Jensen - svar på læserbrev 28. august


Kære Lars Jensen - svar på læserbrev 28. august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hedensted debat. 

Læserbrev: Gode intentioner er jo altid en positiv indfaldsvinkel, når man som du skriver et læserbrev.

Jeg har da også læst det, du har skrevet, med interesse, men dog også med en del undren, da du på sigt gerne vil være en del af omdrejningspunktet i kommunens kommunalbestyrelse og dermed i den kommunale ledelse.

Hvorfor kan hjemmeplejens ansatte ikke starte direkte hos de ældre, spørger du.

Det spørgsmål er der et meget enkelt svar på. De ansatte skal blandt andet klæde om, hente nøgler, hente en bil eller en cykel, når de møder ind i Hedensted, før de skal i vagt.

Samtidig skal de orientere sig om eventuelle hændelsesforløb siden sidst hos de borgere, som de kommer i berøring med i løbet af deres vagt.

Det kan sagtens gøres på meget kort tid, men det er nødvendigt for at være påklædt til sit arbejde, hvis man møder ind måske efter en friweekend eller anden friperiode.

Da det er mennesker, vi har med at gøre og ofte svage borgere med et behov for hjælp, så er det altid godt at være påklædt til sin kommende vagt, så borgernes behov kan varetages på bedst mulige vis.

Det er således ikke helt enkelt eller økonomisk sådan at starte sin dag ude i samfundet hos en borger.

Tager vi nu også det mere økonomiske aspekt med ind over, så vil det være forbundet med omkostninger til flere cykler og biler i kommunalt regi, hvis hver enkelt ansat dag, aften som nat skal til at have et kommunalt transportmiddel til sin rådighed, som denne kan tage med hjem.

Tiden på landevejen er ingenlunde spildt, og kommunens ansatte i Hedensted, der varetager de ældre og plejekrævende borgeres behov i eget hjem, gør et fantastisk godt stykke arbejde.

De er faktisk også meget dygtige til netop at bruge deres tid på arbejdet helt optimalt, når de med den samme dygtighed hurtigt jonglerer tiden i deres vagt, så alt kan gå op i en højere enhed, samtidig med at de oveni evner at tage sig af de eventuelle akutte behov, der opstår i løbet af en vagt.

Kære Lars Jensen - svar på læserbrev 28. august

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce