Fords nye suv satser på hybridteknik

Den nye Ford Kuga ligner overhovedet ikke den nuværende model, men snarere en hævet Ford Focus, som nyheden også deler platform med. Den største nyhed er, at bilen kommer som plug-in-hybrid. Foto: Ford

Fords nye suv satser på hybridteknik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den nye Ford Kuga kommer med tre forskellige drivlinjer, der alle har strøm som energikilde, men også mere klassiske motorer.

Selv om Fords mellemstore suv, kaldet Kuga, aldrig har været en rigtig sællert herhjemme, har bilen været en kæmpesucces i Europa. Tidens tand har dog været hård ved modellen, der i dag fremstår noget bedaget i forhold til nyere konkurrenter som Peugeot 3008 og Skoda Karoq.

Det bliver der imidlertid ændret på i slutningen af året, når Ford introducerer en helt ny tredje generation Kuga, hvor man oven i købet kan prale af en række nye hybridudgaver, der omfatter de mest simple milde hybrider, en klassisk hybrid og så den avancerede plug-in-hybrid. Den nye Ford Kuga kommer på markedet i starten af 2020.

Den milde hybrid arbejder med 48-volt strømsystem i kombination med den 2,0 liters dieselmotor, som har 150 hk. Den almindelige hybrid er opbygget som Toyotas hybrider, altså med en benzinmotor, her på 2,5 liter og så en større batteripakke og elmotor, hvor bilen lader sig selv op og kan køre et par km på ren strøm, mens plug-in-versionen har et stort batteri på 14,4 kWh og en ditto elmotor. Dermed skulle der være en samlet ydelse på hele 225 hk og mulighed for at køre op til 50 km på en opladning, hvorefter benzinmotoren tager over.

Plug-in-versionen er indtil videre den første af sin art i den kompakte klasse af suv'er og kan blive en særdeles interessant variant herhjemme. Flere af konkurrenterne, bl.a. Peugeot 3008 og Opel Grandland X, er dog på vej med lignende teknik.

Kuga er blevet længere og lavere end den eksisterende version, der stammer fra 2013. Foto: Ford
Kuga er blevet længere og lavere end den eksisterende version, der stammer fra 2013. Foto: Ford

Også almindelige motorer

Derudover lanceres Kuga med klassiske benzinmotorer med tre cylindre og på 1,5 liter. De yder enten 120 eller 150 hk, mens de to ordinære dieselmaskiner kaster hhv. 120 eller 190 af sig.

Den nye automatgearkasse, som vi kender fra Focus, og som har otte trin, kan leveres til flere af modellerne. Apropos Focus, så deler Kuga platform med denne, og det skulle betyde, at pladsforholdene er blevet bedre og ikke mindst, at bilens vægt er faldet med helt op til 90 kg.

Inden døre genkender man interiøret fra Focus, men for første gang leverer Ford nu komplette digitale instrumenter foran føreren i form af et display på 12,3 tommer, mens skærmen i midten er den samme som i Focus. Der er også mulighed for trådløs opladning af mobiltelefonen.

Udvendigt har den nye Kuga ikke noget til fælles med forgængeren. Designet læner sig meget op ad Focus, så fronten domineres af den enorme kølergrill, alt efter modelvariant ser fronten dog forskellig ud, ligesom det er tilfældet med en Focus. Der er tre modelvarianter: Titanium. ST-Line og Vignale.

For første gang kan man nu tilvælge digital instrumentering i en europæisk Ford. Foto: Ford
For første gang kan man nu tilvælge digital instrumentering i en europæisk Ford. Foto: Ford

Salgssucces

Ford Kuga er vokset med ni centimeter i længden, er en smule lavere, og takket være en kraftigt faldende taglinje virker den noget mere dynamisk end i dag. Kuga er, trods alderen, Fords bedst sælgende suv i Europa og den tredjebedst sælgende Ford-model overhovedet i Europa efter Fiesta og Focus.

153.800 Kuga-biler blev solgt i 2018 på europæisk plan, der bidrog til en suv-salgsvækst på mere end 19 pct. sammenlignet med året før. Ford Kuga kom første gang i 2008, mens den nuværende generation er fra 2013 og fik et facelift i 2016.

Der er endnu ingen meldinger om priser på den nye Kuga, men for tiden køres der lagersalg på den eksisterende model, der koster fra 275.000 kr. Som det er tilfældet i dag, er der tale om en global bilmodel, der i USA sælges under navnet Ford Escape, og som på de kanter også har været en salgssucces i flere generationer.

Fords nye suv satser på hybridteknik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce