Kan jeg sende ansatte på tvungen efterårsferie?

Arbejdsgivere har ret til at tvinge medarbejderne til at holde ferie i f.eks. efterårsferien. Foto: Colourbox

Kan jeg sende ansatte på tvungen efterårsferie?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jeg har en mindre virksomhed med 10 ansatte. I uge 42 tager min familie og jeg på efterårsferie, og jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig, at alle mine ansatte også holdt ferie.

Er det en mulighed, eller har de ret til selv at vælge, om de vil bruge en uge af deres ferie på at holde efterårsferie?

Svar

Ifølge ferieloven fastsætter arbejdsgiveren efter forhandling med lønmodtageren, hvornår ferie skal afholdes. Når der i loven står, at det skal ske efter forhandling med lønmodtageren, indebærer det blot, at du som arbejdsgiver skal høre dine medarbejdere i forhold til ønsker om ferie.

Du er således forpligtet til at drøfte afholdelse af ferie med dine ansatte. Det er dog i sidste ende arbejdsgiver, der suverænt bestemmer placering af ferien, og arbejdsgiveren er ikke forpligtet til at imødekomme medarbejdernes ferieønsker.

Det følger ligeledes af ferieloven, at ferie skal varsles tidligst muligt. Da uge 42 er uden for hovedferien (perioden 1. maj til 30. september), skal du senest varsle efterårsferien én måned før feriens start. Da den 15. september er en lørdag, skal du altså senest varsle den kollektive efterårsferie for dine medarbejdere fredag den 14. september.

Såfremt nogle af dine medarbejdere ikke har optjent nok ferie til at afholde de fem feriedage med løn eller feriepenge, påvirker det ikke din beslutning om kollektiv ferie på arbejdspladsen. Disse medarbejdere er dog berettigede til dagpenge, såfremt de har afholdt al deres ferie med løn, feriepenge og feriedagpenge. Derudover skal de opfylde betingelserne for at få dagpenge, dvs. stå til rådighed for arbejdsmarkedet ved bl.a. at melde sig ledig på jobnet.dk.

Det kan sammenfattende siges, at du som arbejdsgiver helt suverænt bestemmer, om dine ansatte skal holde ferie i uge 42, og at du er uden ansvar for, at nogle medarbejdere ikke måtte have optjent feriepenge eller ferie med løn til fem feriedage.

Kan jeg sende ansatte på tvungen efterårsferie?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Morten Pape/Foto: Morten Pape

Advokaterne Jannik Haahr Antonsen (t.v.) og Lars Langhoff svarer på erhvervsretlige spørgsmål, der kan sendes til Codex Advokater, Vitus Berings Plads 5, 8600 Horsens. Helst bør man dog benytte jha@codexlaw.dk.

 


Annonce